Told- og Skattestyrelsens meddelelse af 19. juni 2003 i sag 99/02-100-00043

Repræsentanter fra medlemslandene i EU’s momskomite har på mødet den 8. januar 2003 enstemmigt tilsluttet sig en guideline - det vil sige retningslinier - for anvendelsen af EU’s momsbestemmelser om elektronisk leverede tjenesteydelser, jf. 6. momsdirektivs artikel 9 og bilag L.

Retningslinierne er ikke nogen egentlige retsakter, da momsudvalget kun er et rådgivende udvalg, der ikke kan vedtage retsakter. EF-domstolen kan derfor godt komme til et andet resultat end anført i en retningslinie.

Hvis en retningslinie er afgivet med enstemmighed, som tilfældet er her, må virksomhederne gå ud fra, at alle medlemslandene følger den vedtagne retningslinie.

Under henvisning til, at Danmark ved lov nr. 124 af 28. februar 2003 har implementeret 6. momsdirektivs artikel 9 bilag L i lovens § 15, stk. 2 og § 66, har Told- og Skattestyrelsen besluttet at udnytte retten til at offentliggøre retningslinjerne om elektronisk leverede tjenesteydelser.

Direktiv 2002/38/EF af 7. maj 2002, E-handel - Artikel 9 og bilag L:

Delegationerne i EU’s Momskomite har på møde den 8. januar 2003 med enstemmighed tilsluttet sig, at

Et tv- eller radioprogram, der udsendes over internettet eller et tilsvarende elektronisk net og samtidig udsendes over et traditionelt radio- og tv-net (dvs. via trådforbindelse eller radiobølger, herunder via satellit), er radio- og tv-spredning i henhold til artikel 9, stk. 2, litra e), næstsidste afsnit, i sjette direktiv. Omvendt er et program, der kun udsendes over internettet eller et tilsvarende elektronisk net, en elektronisk leveret tjenesteydelse i henhold til artikel 9, stk. 2, litra e), sidste afsnit.

Fjernundervisning er en elektronisk leveret tjenesteydelse i henhold til artikel 9, stk. 2, litra e), sidste afsnit, når den er automatiseret og ikke kan fungere uden internettet eller et tilsvarende elektronisk net, og leveringen deraf kun kræver beskeden eller slet ingen medvirken af mennesker. Hvis internettet eller det tilsvarende elektroniske net anvendes som simpelt kommunikationsmiddel mellem læreren og den studerende (f.eks. e-mail), anses dette ikke for en elektronisk leveret tjenesteydelse.

En ikke-etableret afgiftspligtig person, der er afgiftspligtig under særordningen i artikel 26c på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af et kalenderkvartal kan ophøre med at være omfattet af særordningen i denne artikel, hvis et af kriterierne for udelukkelse er opfyldt. Den ikke-etablerede afgiftspligtige person skal indgive enhver resterende angivelse indtil udgangen af det kalenderkvartal, i hvilket vedkommende blev udelukket. Kravet om indgivelse af denne angivelse har ingen betydning for et eventuelt krav om, at den ikke-etablerede afgiftspligtige person skal lade sig registrere i henhold til de normale procedurer i en medlemsstat straks efter udelukkelsen fra særordningen.

Når en ikke-etableret afgiftspligtig person angiver og betaler et momsbeløb til identifikationsmedlemsstaten, der derefter videregiver beløbet til forbrugsmedlemsstaten, og forbrugsmedlemsstaten senere opdager, at beløbet er for højt, giver forbrugsmedlemsstaten identifikationsmedlemsstaten meddelelse om tilpasningen og sender det for meget betalte beløb direkte til den ikke-etablerede afgiftspligtige person.

Når en ikke-etableret afgiftspligtig person i forbindelse med angivelsen betaler et for højt momsbeløb til identifikationsmedlemsstaten, skal denne medlemsstat betale det for meget betalte beløb direkte tilbage til den ikke-etablerede person.

Enhver periode for en ikke-etableret afgiftspligtig persons indberetning til identifikationsmedlemsstaten i henhold til særordningen i artikel 26c behandles som en uafhængig afgrænset indberetningsperiode.

Direktivet tillader ikke med hensyn til angivelser under særordningen i artikel 26c afrunding af beløb til den nærmeste hele valutaenhed (f.eks. EUR), og at det nøjagtige momsbeløb skal indberettes og betales i overensstemmelse med sjette direktiv.

Når potentielle sælgere opnår ret til at opføre et emne til salg på et websted (f.eks. et online-marked) mod gebyr (f.eks. et gebyr ved registrering og/eller ved salg), de potentielle købere byder på emnet på webstedet efter en automatiseret proces, parterne underrettes via en automatisk edb-genereret e-mail, dersom salget afsluttes, og køber og sælger i sidste ende afslutter salget, anses den tjenesteydelse, der leveres af webstedsoperatøren (f.eks. operatøren på online-markedet), for at være en elektronisk leveret tjenesteydelse i henhold til artikel 9, stk. 2, litra e), sidste afsnit. Sådanne leverancer kan meget vel i det mindste delvis udgøre tjenesteydelser i form af hosting af websteder.

Vedlagte vejledning i fortolkning og de ledsagende tabeller indeholder retningslinjer for, hvad der forstås ved elektronisk leverede tjenesteydelser med henblik på artikel 9, stk. 2, litra e) sidste afsnit i sjette momsdirektiv.

Retningslinjerne følger her:

DET RÅDGIVENDE UDVALG FOR MERVÆRDIAFGIFT
(artikel 29 i direktiv 77/388/EØF)

RETNINGSLINJER

67. møde
– 8. januar 2003 –

Vejledende dokument A

TAXUD 2303/03 Rev. 2 endelig -
Det Rådgivende Udvalg for Merværdiafgift – Retningslinjer, 67. møde

1. Delegationerne tilslutter sig med enstemmighed, at et tv- eller radioprogram, der udsendes over internettet eller et tilsvarende elektronisk net og samtidig udsendes over et traditionelt radio- og tv-net (dvs. via trådforbindelse eller radiobølger, herunder via satellit), er radio- og tv-spredning i henhold til artikel 9, stk. 2, litra e), næstsidste afsnit, i sjette direktiv. Omvendt er et program, der kun udsendes over internettet eller et tilsvarende elektronisk net, en elektronisk leveret tjenesteydelse i henhold til artikel 9, stk. 2, litra e), sidste afsnit.
2. Delegationerne tilslutter sig med enstemmighed, at fjernundervisning er en elektronisk leveret tjenesteydelse i henhold til artikel 9, stk. 2, litra e), sidste afsnit, når den er automatiseret og ikke kan fungere uden internettet eller et tilsvarende elektronisk net, og leveringen deraf kun kræver beskeden eller slet ingen medvirken af mennesker. Hvis internettet eller det tilsvarende elektroniske net anvendes som simpelt kommunikationsmiddel mellem læreren og den studerende (f.eks. e-mail), anses dette ikke for en elektronisk leveret tjenesteydelse.
3. Delegationerne tilslutter sig med enstemmighed, at en ikke-etableret afgiftspligtig person, der er afgiftspligtig under særordningen i artikel 26c, på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af et kalenderkvartal kan ophøre med at være omfattet af særordningen i denne artikel, hvis et af kriterierne for udelukkelse er opfyldt. Den ikke-etablerede afgiftspligtige person skal indgive enhver resterende angivelse indtil udgangen af det kalenderkvartal, i hvilket vedkommende blev udelukket. Kravet om indgivelse af denne angivelse har ingen betydning for et eventuelt krav om, at den ikke-etablerede afgiftspligtige person skal lade sig registrere i henhold til de normale procedurer i en medlemsstat straks efter udelukkelsen fra særordningen.
4. Delegationerne tilslutter sig med enstemmighed, at når en ikke-etableret afgiftspligtig person angiver og betaler et momsbeløb til identifikationsmedlemsstaten, der derefter videregiver beløbet til forbrugsmedlemsstaten, og forbrugsmedlemsstaten senere opdager, at beløbet er for højt, giver forbrugsmedlemsstaten identifikationsmedlemsstaten meddelelse om tilpasningen og sender det for meget betalte beløb direkte til den ikke-etablerede afgiftspligtige person. Delegationerne tilslutter sig også med enstemmighed, at når en ikke-etableret afgiftspligtig person i forbindelse med angivelsen betaler et for højt momsbeløb til identifikationsmedlemsstaten, skal denne medlemsstat betale det for meget betalte beløb direkte tilbage til den ikke-etablerede person.
5. Delegationerne tilslutter sig med enstemmighed, at enhver periode for en ikke-etableret afgiftspligtig persons indberetning til identifikationsmedlemsstaten i henhold til særordningen i artikel 26c behandles som en uafhængig afgrænset indberetningsperiode.
6. Delegationerne tilslutter sig med enstemmighed, at direktivet med hensyn til angivelser under særordningen i artikel 26c ikke tillader afrunding af beløb til den nærmeste hele valutaenhed (f.eks. EUR), og at det nøjagtige momsbeløb skal indberettes og betales i overensstemmelse med sjette direktiv.
7. Delegationerne tilslutter sig med enstemmighed, at når potentielle sælgere opnår ret til at opføre et emne til salg på et websted (f.eks. et online-marked) mod gebyr (f.eks. et gebyr ved registrering og/eller ved salg), de potentielle købere byder på emnet på webstedet efter en automatiseret proces, parterne underrettes via en automatisk edb-genereret e-mail, dersom salget afsluttes, og køber og sælger i sidste ende afslutter salget, anses den tjenesteydelse, der leveres af webstedsoperatøren (f.eks. operatøren på online-markedet), for at være en elektronisk leveret tjenesteydelse i henhold til artikel 9, stk. 2, litra e), sidste afsnit. Sådanne leverancer kan meget vel i det mindste delvis udgøre tjenesteydelser i form af hosting af websteder.
8. Delegationerne tilslutter sig med enstemmighed, at vedlagte vejledning i fortolkning og de ledsagende tabeller indeholder retningslinjer for, hvad der forstås ved "elektronisk leverede tjenesteydelser" med henblik på artikel 9, stk. 2, litra e), sidste afsnit, i sjette momsdirektiv.

Dette dokument indeholder retningslinjer for, hvad der forstås ved "elektronisk leverede tjenesteydelser", og vil bistå erhvervsvirksomhederne med at afgøre, om deres tjenesteydelser er omfattet af leveringsstedsreglerne for sådanne tjenesteydelser (jf. artikel 9, stk. 2, litra e), sidste afsnit, i sjette momsdirektiv). Dette dokument omhandler udelukkende spørgsmålet om leveringssted.

I vedlagte tabel er anført en række eksempler på transaktioner, der enten er medtaget under eller holdt uden for definitionen af "elektronisk leverede tjenesteydelser". Vare- eller tjenesteleverancer, der er holdt uden for definitionen, behandles i overensstemmelse med andre leveringsstedsregler.

En "elektronisk leveret tjenesteydelse" er en tjenesteydelse,

som i første instans leveres via internettet eller et elektronisk net (dvs. at leveringen deraf kun kan foregå via internettet eller et tilsvarende net),

og hvis egenart er sådan, at den ikke kan leveres uden informationsteknologi (dvs. at tjenesteydelsen i alt væsentligt er automatiseret, kræver minimal medvirken af mennesker og ikke er funktionsdygtig uden informationsteknologi).

På grundlag af denne totrins-test omfatter en "elektronisk leveret tjenesteydelse" derfor:

digitaliserede produkter

en tjenesteydelse,

en tjenesteydelse, der automatisk genereres fra en computer

andre tjenesteydelser end de i bilag L specifikt nævnte, der er automatiske og ikke kan leveres uden internettet eller et elektronisk net.

Teletjenester og radio- og tv-spredningstjenester, der er dækket af henholdsvis det niende og det næstsidste afsnit i artikel 9, stk. 2, litra e), i sjette momsdirektiv, betragtes ikke som elektronisk leverede tjenesteydelser med henblik på dette direktiv.

Som hovedregel øver parters brug af internettet eller andre elektroniske net til at kommunikere om transaktioner eller lette handelen ikke nogen indflydelse på de normale momsregler, der finder anvendelse, lige så lidt som brugen af telefon eller fax gør det. Eksempelvis ændrer det forhold, at parter simpelthen bruger internettet til at formidle oplysninger under en erhvervsmæssig transaktion (f.eks. e-mail), ikke på den pågældende transaktions egenart. Dette er noget helt andet end en leverance, der ikke kan foretages uden internettet (f.eks. søgen efter og rekvirering af oplysninger fra en database uden medvirken af mennesker).

Under alle omstændigheder afgiftsberigtiges elektronisk leverede tjenesteydelser til den af en medlemsstat fastsatte standardsats (i medfør af artikel 12, stk. 3, litra a), i sjette direktiv), medmindre der gælder en undtagelsesbestemmelse i en medlemsstat. Eksempelvis gælder det for spil, at hvis levering på den traditionelle måde er fritaget i en medlemsstat, bør den også fritages, hvis der er tale om en elektronisk leveret tjenesteydelse.

Vedlagte tabeller illustrerer ovennævnte approach ved at klassificere en række leverancer med det formål at give klare eksempler på, hvilke tjenesteydelser der anses for elektronisk leverede, og hvilke der ikke gør det. Denne vejledning skal ikke betragtes som udtømmende.

De leverancer, der opføres som udelukkede, behandles i overensstemmelse med andre leveringsstedsregler. Tjenesteydelser, der både omfatter elektroniske og andre elementer, skal behandles med særlig opmærksomhed. Sådanne sammensatte transaktioner skal i almindelighed behandles på et individuelt grundlag.

Tabel 1

 Tabel 2