Landsskatterettens kendelse af 13. oktober 2000 i sag 2-5-1800-41

SKM2001.112.LSR

Relaterede love

Relaterede retsområder

Resumé

Et investerings- og moderniseringstilskud, der var ydet af et benzinselskab vedrørende et benzinanlæg, ansås for et skattepligtigt driftstilskud.

A klagede over, at et investerings- og moderniseringstilskud på 72.936 kr. fra et benzinselskab var anset for et driftstilskud, der skulle medtages ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1996.

Det fremgår af sagens oplysninger, at A i 1996 fik udført moderniseringsarbejder samt flytning af benzinanlægget. De samlede udgifter til disse arbejder fremgik af byggeregnskab og androg i alt 475.495 kr., eksklusive moms. Ifølge det konkrete byggeregnskab ydede et benzinselskab 25 % tilskud til bestemte poster. Disse tilskud blev ydet i henhold til samhandelsaftalen mellem A og B. Det samlede tilskud var specificeret i byggeregnskab og androg i alt 72.936 kr., eksklusive moms.

B havde den 1. august 1996 fremsendt faktura til klageren på 402.559 kr., eksklusive moms, i overensstemmelse med byggeregnskab. Af følgebrevet til fakturaen fremgik:

"...
Der betales kontant kr. 200.639,91 (moms kr. 100.639,91 + afdrag kr. 100.000,00). Beløbet faktureres i uge 33, og restbeløbet kr. 302.559,63 bliver betalt via finansieringsaftale.
.."

I finansieringsaftale af 1. august 1996 er følgende bestemt:

"...
Foranstående beløb kr. 302.559,63 incl. moms betales / afdrages af over en periode på 48 måneder med lige store månedlige ydelser.
Første afdrag betales 30.09.96.
Renten beregnes med 8 % p.a.
Den månedlige ydelse er kr. 7.386,36.
A kan naturligvis frit vælge at indfri den til enhver tid værende restgæld inden afdragsperiodens udløb.
.."

Det fremgik videre af sagens oplysninger, at klageren havde den fulde ejendomsret og rådighed over hele tankanlægget, bortset fra dankort terminal, som var udlånt af B. Der forelå ikke nogen særlige aftaler, der forpligtede klageren til at sælge B benzin i et nærmere fastsat tidsrum.

I brev af 17. juli 1998 fra B var anført:

"...
A
På forespørgsel om tilskud til etablering af benzinanlæg ved A, kan følgende oplyses:
De oplyste tilskud er udelukkende at betragte som en prisreduktion fra B's side.
..."

I brev af 29. maj 1998 havde B afgivet oplysninger om indholdet af punkt 11 om "Investerings- og moderniseringstilskud til konceptanlæg" i samarbejdsaftalen mellem B og A:

"...
Hoslagt fremsendes uddrag af samhandelsaftale mellem A og B. Heraf fremgår satserne for investerings- og moderniseringstilskud til konceptanlæg.
Tilskuddene aktiveres i Bs regnskab og afskrives skattemæssigt over gældende tidsrum for afskrivning af aktiver.
Der er ikke tale om en driftsudgift for B, med straksafskrivning som følge.
...
...

11. Investerings- og moderniseringstilskud til konceptanlæg


B yder tilskud således:
Benzinstandere	25%
Tag	25%
Prisskilte standard	25%
Elektroniske prisskilte	25%
Jordbeholdere	25%
Jordbeholdere ved kapacitetsudvidelse	50%
Stenkant	25%
Rørarbejde vedr. jordbeholdere	25%
Rørarbejde vedr. jordbeholdere ved kapacitetsudvidelse	50%
B-bomærker	50%

..."

Told- og skatteregionen havde gjort gældende, at investeringstilskud på i alt 72.936 kr. ydet af B skulle anses for driftstilskud og dermed som skattepligtig indkomst for klageren i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Regionen havde til støtte herfor henvist til TfS 1991.271 samt TfS 1997.652.

Regionen havde videre anført, at investeringstilskuddet ikke blev modsvaret af nogen bindinger for klageren, hvilket kunne have talt for, at der var givet en skattefri rabat. Det var dog regionens vurdering, at dette forhold ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at konkludere, at der var tale om skattefri rabat i den foreliggende situation. Der var henvist til de for branchen gældende bindingsbegrænsninger som er fastsat i Lov om benzinforhandlerkontrakter.

Det var regionens opfattelse, at tankanlægget i 1996 var aktiveret med en værdi, der var mindre end anlæggets reelle værdi, svarende til den værdi hvormed B havde ydet tilskud til klageren. Regionen havde herefter ændret afskrivningsgrundlaget således (jf. afskrivningslovens § 2, lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996):

"...

Indkomståret 1996:
Selvangivet afskrivningsberettiget saldo ultimo		414.007

Yderligere afskrivningsberettigede aktiver, jf. tilskudsdel fra OK a.m.b.a.	72.936
Yderligere afskrivninger, 30% af 72.936	-21.881
Yderligere afskrivningsberettiget saldo ultimo		51.005

Ansat afskrivningsberettiget saldo ultimo		465.062

Indkomståret 1997:
Selvangivet afskrivningsberettiget saldo ultimo		300.655

Yderligere afskrivningsgrundlag overført fra 1996, jf. tilskudsdel fra OK a.m.b.a.	51.055
Yderligere afskrivninger, 30% af 51.055	-15.317
Yderligere afskrivningsberettiget saldo ultimo		35.738

Ansat afskrivningsberettiget saldo ultimo		336.393

Indkomståret 1998:
Selvangivet afskrivningsberettiget saldo ultimo		684.037

Yderligere afskrivningsgrundlag overført fra 1997, jf. tilskudsdel fra OK a.m.b.a.	35.738
Yderligere afskrivninger, 30% af 35.738	-10.722
Yderligere afskrivningsberettiget saldo ultimo		25.016

Ansat afskrivningsberettiget saldo ultimo		709.053

..."

Klagerens revisor havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at de påklagede skatteansættelser skulle foretages som selvangivet.

Revisoren havde til støtte for påstanden gjort gældende, at der var tale om en prisreduktion, hvilket var bekræftet af produktionschef i B i brev af 17. juli 1998, at de ydede nedslag var helt sædvanlige for B i forhold til brugsforeninger, at der ikke forelå bindinger for brugsforeningen til at købe fra B, at B's regnskabs- og skattemæssige behandling af forholdet ikke var afgørende, samt at der ikke var kendskab til, om udgiften i større eller mindre omfang kunne overvæltes til B's leverandører.

Det var herefter revisorens opfattelse, at der skulle lægges vægt på, hvad B faktisk havde faktureret og ikke på, hvad man af formentlig markedsføringsmæssige årsager betegnede som "tilskud". Der var i denne forbindelse henvist til faktura af 1. august 1996.

Revisoren var således ikke enig med regionen i, at der var tale om salg til lavere værdi end reel værdi.

Landsskatteretten fandt, at beløbet på 72.936 kr. skulle medtages på klagerens indkomstopgørelse for 1996. Retten havde herved henset til, at der var tale om et skattepligtigt moderniseringstilskud fra B, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Der var endvidere henset til, at klageren havde erhvervet endelig ret til beløbet i 1996, jf. byggeregnskab og faktura af 1. august 1996.

Da Landsskatteretten endvidere kunne tiltræde told- og skatteregionens talmæssige opgørelse over afskrivninger m.m. blev klagerens skatteansættelser for 1996, 1997 og 1998 stadfæstet.