Landsskatterettens kendelse af 13. september 2005 i sag 2-1-1905-0408

Klagen vedrører beskatningsgrundlaget for værdi af fri bolig for direktør og hovedanpartshaver i indkomstår, hvor ejendommen har været under ombygning.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for

skattepligtig af værdi af fri bolig i henhold

til ligningslovens § 16, stk. 9, med:

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

A, herefter benævnt klageren, er direktør og hovedanpartshaver i selskabet B ApS.

Klageren har ifølge folkeregisterets oplysninger beboet ejendommen C, siden den 1. maj 1990. Klagerens ægtefælle har været tilmeldt adressen siden den 1. juni 1993. Der er tre hjemmeboende børn født i henholdsvis 1993, 1995 og 2000.

Klageren har pr. 1. oktober 1999 overdraget ejendommen til selskabet for 4.155.160 kr. efter kontantomregning. Anskaffelsessummen har inkl. forbedringer pr. 1. januar 2001 udgjort 12.055.765 kr. Ejendommen har siden den 1. oktober 1999 været stillet vederlagsfrit til rådighed for klageren og dennes husstand.

Ejendommen har et vurderet grundareal på 1.676 m2 og er bebygget med et enfamiliehus, der er opført i 1917.

Ombygning af ejendommen er påbegyndt i maj 2000. Klageren og dennes husstand har i perioden maj – juli 2000 boet i et sommerhus, da ejendommen var ubeboelig i denne periode på grund af ombygningen.

Ombygningen har bestået i, at 2. sal er blevet tilføjet og nyindrettet. 1. sal er blevet ombygget. De fleste rum i stueetagen og kælderen er blevet ombygget. Der er tilbygget en karnap i 4 etager. Værksteds- og garagebygning er nyopført efter nedrivning af den gamle garage.

Ibrugtagningstilladelse er udstedt af X Kommune den 1. februar 2001. Tilladelsen vedrører byggetilladelse af 16. maj 2000 angående opførelse af tilbygning og indretning af beboelse i tagetagen.

Anmeldelse om fuldført byggearbejde vedrørende opførelse af tilbygning og indretning af beboelse i tagetagen er indsendt af Ingeniørfirmaet D til X Kommune den 14. august 2001.

Landsskatteretten har ved kendelse af 17. maj 2002, j.nr. 2-1-1905-0329, ansat lejeværdien for perioden 1. oktober – 31. december 1999 til 46.500 kr. inkl. forbrug svarende til 15.500 kr. pr. måned.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er for det pågældende indkomstår anset for skattepligtig af værdi af fri bolig i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9.

Klageren har siden den 1. oktober 1999 af det selskab, hvori han er direktør og hovedanpartshaver, vederlagsfrit haft stillet ejendommen C til rådighed for sig selv og sin familie.

Ifølge statsskattelovens § 4, litra b, samt ligningslovens § 16, stk. 9, (lov nr. 459 af 31. maj 2000) er den råden, som klageren har udøvet over ejendommen, skattepligtig. Den værdi, der skal danne grundlag for beskatningen af denne råden over ejendommen, skal for indkomståret 2001 opgøres efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9. Ejendomsskatten tillægges særskilt den skematisk beregnede værdi. Øvrige udgifter, som arbejdsgiveren afholder i tilknytning til helårsboligen, beskattes ligeledes særskilt.

Af ligningslovens § 16, stk. 9, fremgår, at den skattepligtige værdi af fri helårsbolig fastsættes til 6 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger progressionsgrænsen i ejendomsværdiskatteloven, og 8 pct. af værdien herudover.

Beregningsgrundlaget for beskatningen af værdien af fri helårsbolig udgøres af det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret eller ejendommens anskaffelsessum opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, tillagt forbedringer foretaget efter anskaffelsen, men inden den 1. januar i indkomståret.

Efter en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger i sagen er der ikke fundet anledning til at tilsidesætte den ansatte værdi af fri bolig til 980.781 kr.

Der er ved afgørelsen henset til, at det følger af ligningslovens § 16, stk. 9, at det er rådigheden over ejendommen, der beskattes. Klageren og hans familie har siden den 1. oktober 1999 haft stillet ejendommen til rådighed og har ifølge det oplyste beboet ejendommen i hele indkomståret 2001.

Påstanden om at ejendommen i første halvår af 2001 ikke har været stillet til rådighed for klageren i ligningslovens § 16, stk. 9´s forstand, idet han ikke i denne periode har haft fuld og uindskrænket rådighed over hele ejendommen, er ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Det bemærkes i den forbindelse, at ibrugtagningstilladelse er meddelt allerede den 1. februar 2001.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at værdi af fri bolig for det pågældende indkomstår ansættes til 588.707 kr. i overensstemmelse med det selvangivne beløb.

Beløbet fremkommer med følgende specifikation:

Værdien af fri helårsbolig for perioden 1. januar – 30. juni 2001 skal i det højeste fastsættes til 15.500 kr. pr. måned i henhold til den af Landsskatteretten fastsatte lejeværdi for 1999, idet der ikke er grundlag for anvendelse af den skematiske regel i ligningslovens § 16, stk. 9, vedrørende fastsættelse af den skattepligtige værdi af fri helårsbolig i den nævnte periode, idet ejendommen ikke har været ”stillet til rådighed” for klageren i lovens forstand i den nævnte periode, da ejendommen i første halvår af 2001 har været under betydelig ombygning, hvorfor kun en mindre del af boligen har kunnet anvendes til boligformål.

Værdien af fri helårsbolig for de første 6 måneder i indkomståret 2001 skal fastsættes til 93.000 kr. svarende til 15.500 kr. pr. måned. Der er ikke hjemmel til at anvende den nye objektive og skematiske bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 9, for så vidt angår de første 6 måneder af indkomståret 2001.

Den objektive og skematiske bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 9, blev indført ved lov nr. 459 af 31. maj 2000. Bestemmelsen vedrører fastsættelsen af den skattepligtige værdi af en fri helårsbolig, der stilles til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, forudsætter en anvendelse af bestemmelsen, at der er tale om en bolig, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, og at den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

I relation til ordvalget ”stillet til rådighed” i bestemmelsens første punktum gøres det gældende, at en ejendom alene kan anses som værende stillet til hovedaktionærens rådighed, såfremt ejendommen er til vedkommendes fulde og reelt uindskrænkede rådighed svarende til den rådighed, som normalt vil tilkomme en lejer af den pågældende faste ejendom.

I nærværende sag blev der som nævnt foretaget en omfattende ombygning af ejendommen i første halvår af 2001, hvilket bevirkede, at det alene var muligt for klageren samt dennes familie at bebo en mindre del af ejendommen.

Det gøres i den forbindelse gældende, at ejendommen i ovennævnte periode ikke har været stillet til rådighed for klageren i ligningslovens § 16, stk. 9´s forstand, idet klageren ikke i denne periode har haft fuld og uindskrænket rådighed over hele ejendommen.

Det gøres således gældende, at der reelt er selvangivet en højere værdi af fri bolig for det første halvår af 2001, end der rent faktisk var grundlag for henset til den nævnte betydelige ombygning af ejendommen. Den høje selvangivne værdi af fri helårsbolig blev alene foretaget ud fra et forsigtighedsprincip, således at en eventuel senere skattesag kunne forebygges. Den reelle værdi af fri helårsbolig for de første 6 måneder af indkomståret 2001 var således reelt lavere end selvangivet henset til den omfattende ombygning. I den nævnte periode var det således ikke muligt at anvende den skematiske bestemmelse i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, hvorfor man måtte falde tilbage på det generelle princip efter ligningslovens § 16, stk. 3; markedsværdien.

Skatteankenævnet er for så vidt angår indkomståret 2000 enig med klagerens repræsentant i, at der ud fra en individuel værdiansættelse af ejendommen ikke er grundlag for at fastsætte værdien til 15.500 kr. pr. måned – for så vidt angår månederne maj til december – når henses til den omfattende ombygning af ejendommen, som medførte, at det ikke var muligt for klageren samt dennes familie at bebo ejendommen i dens helhed. Skatteankenævnet har ved den skønsmæssige fastsættelse af den skattepligtige værdi for indkomståret 2000 i høj grad henset til de af arkitekten afgivne oplysninger. I afgørelsen anføres det således, at:

”Der er i den forbindelse særligt henset til de fremkomne oplysninger om ombygningens omfang samt arkitektens oplysning om, at ejendommen i disse måneder var ubeboelig.

……..

Der er ved skønnet henset til arkitektens oplysning om, at ejendommens kælder og stueetage og førstesal i denne periode var delvis beboelig.”

For så vidt angår indkomståret 2000, kan det således konstateres, at skatteankenævnet ved fastsættelsen af værdi af fri bolig har lagt stor vægt på de af arkitekt Jan Skovsende Hansen afgivne oplysninger.

På den baggrund er klagerens repræsentant uforstående overfor, at skatteankenævnet for så vidt angår indkomståret 2001 har valgt at se bort fra de af arkitekten givne oplysninger vedrørende ejendommens ombygning.

Skatteankenævnet anfører således i sin afgørelse, at det efter nævnets opfattelse ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren i første halvår af 2001 ikke har haft fuld og uindskrænket rådighed over hele ejendommen. I umiddelbar forlængelse heraf anføres det videre, at:

”Det bemærkes i den forbindelse, at ibrugtagningstilladelse er meddelt allerede den 1. februar 2001.”

Særligt vedrørende meddelelse af ibrugtagningstilladelse skal der henvises til den af arkitekten udarbejdede skrivelse af 20. april 2004, hvoraf det fremgår, at en ibrugtagningstilladelse fra bygningsmyndighederne ikke er ensbetydende med, at den faktiske brug af hele bygningen dermed er mulig. Endvidere kan der være bygningsarbejder, der ikke er omfattet af en byggetilladelse, hvilket netop er tilfældet i nærværende sag for en del af ombygningsarbejdet.

Det kan således konstateres, at udstedelse af ibrugtagningstilladelse fra bygningsmyndighederne ikke er ensbetydende med, at ejeren dermed har fuld og uindskrænket rådighed over hele ejendommen.

Som det ligeledes fremgår af arkitektens skrivelse, indsendte Ingeniørfirmaet D først anmeldelse om fuldført byggearbejde vedrørende tilbygning og indretning af beboelse i tagetagen den 14. august 2001.

Det kan således konstateres, at den endelige anmeldelse om fuldført byggearbejde først blev fremsendt til kommunen den 14. august 2001, hvilket er det relevante tidspunkt for bedømmelse af klagerens rådighed over ejendommen.

Som det fremgår af skrivelse af 20. maj 2003 fra arkitekten vedrørende forløbet af ombygningen, var ombygningsarbejdet alene halvvejs færdiggjort i januar 2001, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte klageren fuldt ud af rådigheden over ejendommen henset til, at han på ingen måde har haft fuld og uindskrænket rådighed over ejendommen i første halvdel af 2001.

Det gøres således gældende, at en anvendelse af ligningslovens § 16, stk. 9, må forudsætte, at ejendommen er til hovedaktionærens fulde og reelt uindskrænkede rådighed svarende til den rådighed, der normalt tilkommer en lejer af fast ejendom. I nærværende situation hvor dette reelt ikke har været tilfældet henset til den omfattende ombygning af ejendommen, kan der ikke ske beskatning i henhold til de skematiske regler, idet der ikke er tale om, at den pågældende bolig har været ”stillet til rådighed” for klageren. Det skal i den forbindelse særligt bemærkes, at den udstedte ibrugtagningstilladelse pr. 1. februar 2001 ikke kan tages til indtægt for, at ejendommen dermed var til klagerens fulde og uindskrænkede rådighed, jf. oplysninger fra arkitekten i breve af 20. april og 23. juni 2004.

På trods af at ejendommen i indkomståret 2001 ikke kan anses for at have været stillet til rådighed for klageren i ligningslovens § 16, stk. 9´s forstand i årets første 6 måneder, har skatteankenævnet uden nærmere overvejelser anvendt de nye regler i ligningslovens § 16, stk. 9, fra den 1. januar 2001.

Bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. punkt 8 i Cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 om fri bil og hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytter. At bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 2001, er imidlertid ikke ensbetydende med, at bestemmelsen dermed automatisk finder anvendelse i alle tilfælde, hvor der er tale om en fri helårsbolig. Anvendelsen af de skematiske regler må forudsætte, at de grundlæggende betingelser i bestemmelsen er opfyldt, således eksempelvis kravet om, at den fri helårsbolig er ”stillet til rådighed” for hovedaktionæren.

Det gøres i den forbindelse gældende, at vurderingen af, om den pågældende bolig er stillet til rådighed for hovedaktionæren, må bero på en realistisk fortolkning af formuleringen ”stillet til rådighed” i ligningslovens § 16, stk. 9. Til støtte herfor skal der henvises til ”Skatteretten I”, 3. udgave, 1999, af Jens Olav Engholm Jacobsen m.fl., side 119, 2. afsnit, hvor Jan Pedersen bl.a. anfører følgende:

”Danske domstoles fortolkninger må derfor karakteriseres som udtryk for en realistisk fortolkningsmetode. Ved realistisk fortolkning, som står i modsætning til den formalistiske fortolkning, forstås især, at domstolene har været præget af en række forskelligartede sekundære fortolkningsbidrag, som rækker ud over den sproglige affattelse og klare tilkendegivelser i lovforarbejder m.v. Det er forsvarligt at hævde, at domstolene har været præget af en resultatvurderende eller resultatbestemt holdning. Domstolene har bl.a. set det som deres opgave at nå resultater, der giver retspolitisk rimelige afgørelser. Domstolene bestræber sig således på at foretage retsanvendelsen på en virkelighedsnær måde.”

Som det fremgår af det netop citerede uddrag fra ”Skatteretten I”, skal der foretages en realistisk fortolkning i modsætning til en formalistisk fortolkning i de enkelte skattesager. I nærværende sag medfører dette synspunkt vedrørende en realistisk fortolkningsstil, at ejendommen ikke kan anses som værende stillet til klagerens rådighed i første halvår af 2001, idet formuleringen ”stillet til rådighed” må forudsætte, at ejendommen er til hovedaktionærens fulde og reelt uindskrænkede rådighed svarende til den rådighed, der normalt tilkommer en lejer af fast ejendom.

Ud fra en realistisk fortolkning af formuleringen ”stillet til rådighed” må det således konkluderes, at ejendommen ikke i første halvdel af 2001 har været stillet til rådighed for hovedanpartshaveren, idet den omfattende ombygning har betydet, at alene en mindre del af boligen har kunnet anvendes til boligformål.

Såfremt man i stedet for en ombygning af ejendommen forestiller sig, at ejendommen eksempelvis var nedbrændt, skulle man således ifølge skatteankenævnets opfattelse også i denne situation foretage beskatning af fri helårsbolig ud fra ligningslovens § 16, stk. 9, idet ejendommen også i dette tilfælde er stillet til rådighed for hovedaktionæren. Ud fra en realistisk fortolkningsstil er der imidlertid ikke tvivl om, at man i dette tilfælde højst sandsynligt ikke ville anse ejendommen som værende stillet til rådighed for hovedaktionæren. Der er ikke grundlag for at foretage en sondring mellem henholdsvis ombygningssituationen og den her nævnte tilintetgørelse af ejendommen i medfør af en brand, idet begge situationer er kendetegnet ved, at den pågældende ejendom ikke er stillet til rådighed for hovedaktionæren.

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at værdien af fri helårsbolig skal ansættes som selvangivet for indkomståret 2001. Ejendommen har ikke været stillet til rådighed for hovedanpartshaveren i første halvdel af 2001 på grund af den omfattende ombygning af ejendommen, hvorfor der ikke er hjemmel til anvendelse af de skematiske bestemmelser i ligningslovens § 16, stk. 9. Det gøres således gældende, at en anvendelse af ligningslovens § 16, stk. 9, forudsætter, at ejendommen er til hovedaktionærens fulde og reelt uindskrænkede rådighed, svarende til den rådighed der normalt tilkommer en lejer af fast ejendom. Såfremt dette reelt ikke er tilfældet – f.eks. på grund af en betydelig ombygning af den pågældende ejendom – kan der ikke ske beskatning i henhold til de skematiske regler, idet der i så fald ikke er tale om ”en bolig, der er stillet til rådighed”.

Klagerens repræsentant har henvist til Landsskatterettens kendelse af 21. marts 2005 i sagen 2-1-1905-0370. Den pågældende sommerbolig blev anset for ubeboelig i en periode på grund af ombygning. De skematiske regler i ligningsloven kan ikke anvendes i perioder med ubeboelighed. En ejendom er ikke ”til rådighed” i den periode, hvor den er under ombygning.

Der henvises til, at ejendommen ikke er gratis for klageren i den foreliggende sag. Klageren har selvangivet værdi af fri bolig inkl. forbrug med 15.500 kr. pr. måned i perioden 1. januar – 30. juni 2001. Beløbet svarer til det beløb, som Landsskatteretten fastsatte i sin kendelse af 17. maj 2002 vedrørende indkomståret 1999 (j.nr. 2-1-1905-0329). Den tidligere sag vedrørte hele ejendommen. Alligevel valgte man at anvende det fulde beløb 15.500 kr. pr. måned i perioden 1. januar – 30. juni 2001. Ejendommen var ubeboelig i de første 6 måneder af 2001. Værdi af fri bolig skal derfor ansættes til markedsværdien i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3. Man valgte beløbet 15.500 kr., som er markedslejen for hele ejendommen.

Skatteankenævnet har anset ejendommen for ubeboelig i januar 2001, da ibrugtagningstilladelsen er af 1. februar 2001. Det er repræsentantens opfattelse, at ejendommen var ubeboelig indtil den 30. juni 2001. Der henvises til det forelagte billedmateriale.

Ejendommen har ikke været almindeligt beboelig. Ejendommen ligger i et eksklusivt kvarter ned til X Å. Der er ikke nogen ledige byggegrunde i kvarteret. Man må derfor købe noget gammelt og derefter bygge om. Arkitekten er af den opfattelse, at ejendommen har været ubeboelig til den 1. oktober 2001. Ibrugtagningstilladelsen af 1. februar 2001 vedrører kun den del af om- og tilbygningen, der kræver en formel byggetilladelse fra kommunen. Mange ombygninger, f.eks. indvendig, kræver ikke ibrugtagningstilladelse. Denne del af ombygningen var ikke færdig pr. 1. februar 2001. Færdiganmeldelse er først af 14. august 2001. Ejendommen er ikke til klagerens fulde rådighed, selv om enkelte rum er blevet færdigombygget.

En anvendelse af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, må forudsætte, at ejeren har en reel og uindskrænket rådighed over ejendommen. Til illustration heraf skal der henvises til en række ikke-offentliggjorte landsskatteretskendelser vedrørende den tilsvarende bestemmelse for sommerboliger – ligningslovens § 16, stk. 5 – hvor spørgsmålet som i nærværende sag har været, om den pågældende ejendom har været stillet til ejerens rådighed. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelser i sagerne 2-1-1905-0399, 2-2-1822-1590, 2-1-1905-0369 og 2-1-1905-0370.

Landsskatterettens j.nr. 2-1-1905-0399 drejede sig om et selskab, som tilbage i 1985 havde opnået tilladelse fra Planstyrelsen til at erhverve et sommerhus og til at udleje huset til de ansatte i selskabet. Udlejningen måtte ifølge tilladelsen kun ske til ansatte i selskabet, der ikke tillige var aktionærer. Efter erhvervelsen fungerede sommerhuset udelukkende som et personalesommerhus, der var til rådighed for de ansatte. I overensstemmelse med det stillede vilkår fra Planstyrelsen benyttede hovedaktionæren ikke sommerhuset. I 2001 var sommerhuset udlejet 10 uger og 4 dage – altså ikke tilstrækkelig mange uger til at blive anset som et personalesommerhus i forhold til de nye skatteregler. Dette medførte, at skattemyndighederne anså hovedaktionæren for skattepligtig af værdien af fri sommerbolig – på trods af at hovedaktionæren pga. vilkåret fra Planstyrelsen aldrig havde benyttet sommerhuset. Landsskatteretten fastslog imidlertid, at Planstyrelsens forbud medførte, at der ikke var grundlag for at gennemføre en beskatning af hovedaktionæren efter de nye skematiske regler.

Formodningsreglen ansås ligeledes for afkræftet i den næstanførte sag - Landsskatterettens j.nr. 2-2-1822-1590 – henset til, at selskabet havde indgået en udlejningsaftale med et udlejningsbureau, hvorefter selskabet var forpligtet til ikke at lade andre benytte det pågældende sommerhus. Hovedaktionæren havde desuden selv et sommerhus beliggende tæt ved selskabets sommerhus. Dette private sommerhus var indrettet med hovedaktionærens personlige ting, hvorimod selskabets sommerhus udelukkende var indrettet med henblik på udlejning. Landsskatteretten fastslog på denne baggrund, at det ikke ”med tilstrækkelig sikkerhed kunne fastslås, at sommerhuset var stillet til hovedaktionærens rådighed, og formodningen herfor måtte derfor anses for afkræftet”, hvilket medførte, at hovedaktionæren ikke skulle beskattes efter de nye skematiske regler.

Såfremt ejeren reelt ikke kan råde over sommerhuset i en nærmere angiven periode, er der ikke grundlag for at gennemføre en beskatning efter de skematiske regler i denne periode, jf. Landsskatterettens j.nr. 2-1-1905-0369. Sagen drejede sig om et udlejningssommerhus, som ikke kunne udlejes i vinterhalvåret på grund af høj vandstand i området. Landsskatteretten lagde til grund, at den pågældende skatteyder som udgangspunkt skulle beskattes af værdien af fri sommerbolig, da han havde haft rådighed over den. I vinterhalvåret var der imidlertid risiko for oversvømmelse, hvilket hindrede udlejning. På den baggrund fastslog Landsskatteretten, at skatteyderen ikke kunne anses for skattepligtig af værdien af fri sommerbolig i vinterhalvåret.

I den sidstnævnte sag, j.nr. 2-1-1905-0370, ansås formodningsreglen ligeledes for afkræftet i den periode, hvor det omhandlede sommerhus havde været under ombygning. Der var tale om et sommerhus, som hovedanpartshaverens tømrer- og snedkerselskab havde erhvervet pr. 1. april 2000. Virksomheden påbegyndte i 2001 en omfattende renovering af sommerhuset, som bl.a. bestod af tilbygning af soverum, ombygning af et af de eksisterende soverum til gang, tilbygning til køkken samt renovering af stuegulv og skabe. Sommerhuset kunne pga. ombygningsarbejdet ikke anvendes efter dets formål, idet alle rummene var berørt enten pga. selve ombygningsarbejdet eller pga. opbevaring af møbler og byggematerialer m.v. i de øvrige rum.

Landsskatteretten fastslog, at der ikke skulle ske beskatning i de perioder, hvor sommerhuset havde været ubeboeligt pga. ombygningen, hvilket indebar, at skatteyderen alene skulle beskattes af værdien af fri sommerbolig i 5 måneder, idet Landsskatteretten vurderede, at sommerhuset de resterende 7 måneder havde været ubeboeligt pga. ombygningen.

På baggrund af disse afgørelser kan det sammenfattende konstateres, at i det omfang, skatteyderen ikke har en fuld og uindskrænket rådighed over ejendommen, er der ikke grundlag for en beskatning efter de skematiske regler i ligningsloven. Det gælder, uanset af hvilken årsag den pågældende ejendom ikke kan anses for at være stillet til rådighed - forbud, udlejning, oversvømmelse eller ombygning, jf. de ovenstående ikke-offentliggjorte afgørelser.

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

Told- og Skattestyrelsen har indstillet ansættelsen stadfæstet. Der er henvist til de udarbejdede oversigter over klagers faktiske benyttelse af villaen, hvoraf fremgår, at huset har været til rådighed for klager i den omhandlede periode.

For så vidt angår sommerboligsagerne, har Told- og Skattestyrelsen henvist til, at der i disse sager har været tale om, at de pågældende skatteydere ikke har haft rådighed over de pågældende sommerboliger hele året, som tilfældet er i den foreliggende sag vedrørende en helårsbolig.

Sagen adskiller sig fra afgørelserne vedrørende værdi af fri sommerbolig efter ligningslovens § 16, stk. 5, derved, at der ikke har været rådighed over sommerboligerne hele året.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ligningslovens § 16, stk. 9, er med virkning fra og med indkomståret 2001 ændret ved lov nr. 459 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Hovedaktionærer med fleres personalegoder og udbytter). Bestemmelsen har herefter følgende affattelse:

”Stk. 9. Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 6 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et grundbeløb på 2.150.000 kr., og 8 pct. af resten. Grundbeløbet i 2. pkt. reguleres efter ejendomsværdiskattelovens § 14. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., medregnes kun forbedringer foretaget efter den 19. maj 1993. Forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud m.v., der er skattefrie, skal ikke tillægges. Når anskaffelsessummen opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er selskabets valg af anskaffelsessum bindende i forhold til senere opgørelser efter denne bestemmelse. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for andre boliger skal den del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes. Hvis arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en ny arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, hvor den ansatte direktør m.v., jf. 1. pkt., også har væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver m.v., såfremt den er højest. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. 2. – 11. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt til at bebo helårsboligen.”

Det lægges til grund, at klageren havde rådighed over boligen i ombygningsperioden, hvor han og hans familie beboede villaen. Denne er efterfølgende solgt tilbage til klageren. Der er efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, ikke mulighed for at differentiere ved værdiansættelsen. Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.