Der er bedt om et bindende svar. Der er stillet følgende spørgsmål:
”Kan A fratrække sit tab i den skattepligtige indkomst på en fordring han har på sin tidligere ægtefælle B? (Spørgsmålet er omformuleret af SKAT)
SKAT har svaret:
”Nej.
Se SKATs begrundelse for svaret nedenfor”.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Faktiske oplysninger
Der fremgår følgende af SKATs afgørelse:
”A er skilt fra B den 6. november 2012, efter at parret blev separeret d. 14. juni 2011.
Parterne oprettede en bodelingsoverenskomst d. 30. juni 2011.
Det fremgår af bodelingsoverenskomsten at A overtager huset, og at boliglånet deles.
B har ikke overholdt sin forpligtelse til at afdrage sin andel af lånet, og A har underskrevet et nyt gældsbrev med F1-Bank, hvor han skal afdrage hele hovedstolen på kr. 397.203.
Gældsbrevet er udskrevet d. 29.4.2015 og første afdrag skal betales d. 31.7.2015.
Det fremgår af gældsbrevet at lånet optages til indfrielse af et boliglån, hvor både A og B var debitorer. Det fremgår også af gældsbrevet, at F1-Bank har rejst en fogedsag og i april 2015 er B erklæret insolvent, hvorefter A har overtaget forpligtelsen til at betale hele gælden.
A har forsøgt at inddrive Bs andel af lånet, og det fremgår af vedlagte domsudskrift af 19. april 2016, at B har anerkendt at skylde et beløb på kr. 194.755,95 til A.
Beløbet udgør Bs andel af boliglånet.
Kravet har været forsøgt inddrevet i fogedretten, men der blev ikke fundet aktiver til genstand for udlæg, og B har ikke påbegyndt en afbetalingsordning.
Kravet blev i fogedretten opgjort til kr. 219.244,30 inkl. renter og omkostninger.”
SKATs afgørelse
SKAT har begrundet afgørelsen således:
”...
Det fremgår af § 14 i lov nr. 1283 af 25 oktober 2016 med senere ændringer om den skattemæssige behandling af gevinster og tab på fordringer gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven i det følgende forkortet KGL), at gevinster og tab på fordringer skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det fremgår af § 26, at gevinster og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.
Henvisning til vejledninger
Det fremgår af den afsnit C.B. 1.4.2.2 i Den Juridiske Vejledning 2017-1 at SKM2016.459.LSR umiddelbart er i modstrid med flere Skatterådsafgørelser herunder f. eks SKM2016.135.SR og SKATS styresignal SKM2016.173.SKAT. Da der verserer flere klagesager, vil SKAT først enere tage stilling til om der er behov for at justere styresignalet.
SKM2016.134.SKAT
I dette styresignal fastslår SKAT, at der med Skatterådsafgørelserne SKM2016, SKM2016.135.SR, SKM2016.136.SR, SKM2016.137.SR og SKM2016.138.SR er foretaget en skærpet praksis for, hvornår der kan foretages fradrag efter KGL § 14, stk. 1.
Styresignalet beskriver derfor i hvilke tilfælde der kan foretages fradrag efter den tidligere praksis.
Henvisning til afgørelser
SKM2016.135.SR.
I denne sag have en skatteyder en gået en aftale med en tømrermester, der skulle lave en ombygning.
Der var mange mangler ved byggeriet, og tømrermesteren afhjalp ikke manglerne, hvorefter der blev fremsat et erstatningskrav, og ved en byretsdom blev tømrermesteren dømt til at betale erstatning til skatteyderen.
Det var Skatterådets afgørelse, at udgifter og indtægter, der relaterer sig til den private formuesfære var omfattet af Statsskattelovens § 5 og ikke af KGL. Det betyder at gevinst og tab på disse aktiver som udgangspunkt er den skattepligtige indkomst uvedkommende. I den konkrete sag er der tale om et erstatningskrav der har karakter af en pengefordring, efter Skatterådets erstatningskravet desuagtet behandles på samme måde som det underliggende aktiv.
Der var ikke fradrag for tabet efter KGL § 14.
SKM2016.459.LSR
Der er tale om en ændring af Skatterådets afgørelse i SKM2016.135.SR.
I denne sag have en skatteyder en gået en aftale med en tømrermester, der skulle lave en ombygning.
Der var mange mangler ved byggeriet, og tømrermesteren afhjalp ikke manglerne, hvorefter der blev fremsat et erstatningskrav, og ved en byretsdom blev tømrermesteren dømt til at betale erstatning til skatteyderen.
Landsskatteretten fastslog, at kravet var omfattet af KGL § 14.
Det fremgår af KGL § 26 stk. 1, at tabet skal opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen.
Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet.
Landsskatteretten fastslog, at der først var erhvervet en pengefordring på det tidspunkt, hvor tømrermesteren misligholdte sin forpligtelse til at levere ombygningen.
Kursværdien på misligholdelsestidspunktet anses for være kr. 0, hvorfor skatteyderen ikke havde lidt et fradragsberettiget tab.
LSR udtalte endvidere, at tidspunktet for et eventuelt fradrag ikke er indkomståret 2012, selv om skatteyderen i dette indkomstår forgæves havde søgt at inddrive fordringen, og selv om tømrermesteren to gange i fogedretten havde oplyst, at han ikke var i stand til at betale, kan kravet ikke anses for tabt, da det fortsat består.
SKATS afgørelse
Det er SKATS afgørelse, at du hæfter personligt for hele gælden til F1-Bank. Du har et regreskrav mod din tidligere ægtefælle B. Fordringen opstår på det tidspunkt, hvor F1-Bank kræver, at du skal betale hele gælden, og hvor du laver en aftale med banken om at betale hele gælden.
SKAT kan godkende, at dit regreskrav udgør kr. 219.244,30 i henhold til opgørelsen i fogedretten
Dit tab skal opgøres efter KGL § 26 stk. 2 som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet.
Du har først fået et regreskrav på det tidspunkt, hvor din tidligere ægtefælle ikke er i stand til at betale sin andel af lånet til F1-Bank.
Din anskaffelsessum for fordringen (kursværdien af fordringen) anses for at være kr. 0, da din tidligere hustru ikke var i stand til at betale til F1-Bank.
SKAT svarer NEJ til spørgsmålet. Der er ikke fradrag for nogen del af fordringen, da du ikke har lidt et fradragsberettiget tab.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har påklaget SKATs bindende svar, idet han mener, at klageren har fuld fradragsret for tabet i den skattepligtige indkomst.
Repræsentanten har henvist til kursgevinstlovens § 14, hvor ordlyden giver klageren medhold. Det fremgår, at tabet skal opgøres som forskellen mellem anskaffelsessum og afståelsessum, og der skal lægges vægt på erhververens anskaffelsessum, også hvis han har erhvervet til en højere kursværdi.
SKATs afgørelse er i det væsentlige begrundet med, at klageren har erhvervet fordringen til en værdi på 0 kr. Det er ikke korrekt. På erhvervelsestidspunktet havde fordringen en kursværdi på 100. Derfor kan klageren fradrage sit tab.
Det er repræsentantens opfattelse, at det nye styresignal ikke er bindende for skatteydere, idet styresignalet ændrer lovens ordlyd, hvilket ikke er acceptabelt. Klagerens disposition er truffet på et tidspunkt forud for styresignalet, og man kan ikke med et styresignal, der i øvrigt er i strid med lovgivningen, ændre en fast praksis med tilbagevirkende kraft.
SKAT har anført, at der allerede verserer en række sager om emnet.
På den baggrund ønsker klageren at fastholde klagen.
Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. punktum (lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013), at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og § 15, 17 og 18.
Af kursgevinstlovens § 26, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på fordringer og gæld opgøres efter reglerne i stk. 2-5, jf. dog § 25, stk. 2-5, om lagerprincippet og § 25, stk. 7-10.
Af § 26, stk. 2, fremgår, at gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.
Klageren er ikke berettiget til fradrag for tab på den omhandlede fordring, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1. Der er herved lagt vægt på, at fordringen først er stiftet på det tidspunkt, hvor klagerens daværende ægtefælle misligholder betalingsaftalen, og hvor klageren bliver debitor for hele gælden til F1-Bank. Fordringen mod klagerens tidligere ægtefælle anses på dette tidspunkt for at være uden værdi, således at fordringen på stiftelsestidspunktet har en værdi på 0. Klageren har derfor i medfør af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, ikke lidt et fradragsberettiget tab på fordringen.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.