Landsskatterettens afgørelse af 21. november 2005 i sag 2-8-1710-0005

Info
  • SKM2005.534.LSR

Resumé:

I en sag, som blev afvist som for sent indgivet, blev der ikke ydet omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand ved klage til Landsskatteretten.

Klagen skyldes, at regionen ikke har imødekommet A's (herefter benævnt klageren) ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til Landsskatteretten.

 

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse stadfæstes.

 

Sagens oplysninger

Skatteankenævnet ændrede i en afgørelse af 29. april 2004 klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1999 og 2000.

 

Klageren påklagede skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten. Klagen blev modtaget i Landsskatteretten den 22. september 2004. Ved kendelse af 29. september 2004 afviste Landsskatteretten klagen, da fristen for at klage til Landsskatteretten var overskredet.

 

Den 9. marts 2005 har klageren ansøgt om omkostningsgodtgørelse for en udgift til sagkyndig bistand på 3.500 kr., inkl. moms, som klageren afholdt i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

 

Regionens afgørelse

Regionen har afslået klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

 

Der ydes ikke godtgørelse af udgifter, der er afholdt i forbindelse med en klage, hvis klagen afvises f.eks. på grund af manglende kompetence til at afgøre sagen. Der ydes heller ikke godtgørelse, hvis f.eks. klagefristen er overskredet, eller hvis klagen ikke er begrundet. Der er herved henvist til skattestyrelseslovens §§ 33A, stk. 1, 33C, stk. 1, nr. 1, og 33D, stk. 1, nr. 1 og 3, samt Procesvejledningen for 2005-1, afsnit K.4.

 

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren anses for berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

 

Hverken skattestyrelseslovens kapitel 3 A eller §§ 33A, stk. 1, 33C, stk. 1, nr. 1, og 33D, stk. 1, nr. 1 og 3, omtaler, at en afvisning af en klage til Landsskatteretten på grund af overskridelse af fristen ikke berettiger til omkostningsdækning. Tværtimod følger det direkte af skattestyrelseslovens § 33D, stk. 1, nr. 1, at der ydes godtgørelse til klage til Landsskatteretten. Af forarbejderne til denne bestemmelse fremgår der ikke noget om denne problemstilling.

 

En anførsel i Told- og Skattestyrelsens Procesvejledning kan ikke danne det nødvendige hjemmelsmæssige grundlag.

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skattestyrelseslovens § 33D, stk. 1, nr. 1, (nu skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1) fremgår følgende:

 

"Godtgørelse ydes

1) ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten"

 

Godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til Landsskatteretten blev indført ved lov nr. 215 af 28. april 1993 om ændring af bl.a. lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager (herefter benævnt omkostningsdækningsloven), jf. den dagældende § 1, stk. 1, i omkostningsdækningsloven.

 

Ved lov nr. 238 af 2. april 1997 om ændring af bl.a. skattestyrelsesloven blev godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til Landsskatteretten overført til skattestyrelseslovens § 33A, stk. 1, idet omkostningsdækningsloven samtidig blev ophævet. Endvidere blev adgangen til godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand udvidet til også at omfatte klage til skatteankenævnet.

 

Af bemærkningerne til denne lov (Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 2807) fremgår, at der ikke ydes tilskud til klager, der afvises.

 

Det fremgår således af forarbejderne til disse bestemmelser, at der ikke ydes tilskud til omkostninger til klager, der afvises. Disse forarbejder er hverken i modstrid med ordlyden af omkostningsdækningslovens § 1, stk. 1, skattestyrelseslovens § 33A, stk. 1, eller med skattestyrelseslovens § 33D, stk. 1, nr. 1.

 

Skattestyrelseslovens § 33D, stk. 1, nr. 1, (nu skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1) skal derfor fortolkes i overensstemmelse med bemærkningerne til de tidligere gældende bestemmelser i omkostningsdækningslovens § 1, stk. 1, og skattestyrelseslovens § 33A, stk. 1.

 

I et tilfælde som det foreliggende, hvor klagen til Landsskatteretten er afvist som for sent indgivet, er det derfor med rette, at regionen har afslået klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgiften til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.