Landsskatterettens afgørelse af 20. maj 2010 i sag 10-00917

Klagen vedrører fastsættelse af afdrag på skattegæld.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer Inddrivelsescentrets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har gæld til SKAT vedrørende restskat for indkomstårene 2007 og 2008 samt gebyrer. Gælden er den 24. februar 2010 opgjort til 53.000 kr.

Klageren rettede telefonisk henvendelse til SKAT den 22. oktober 2009. Det blev aftalt, at SKAT fremsendte et budgetskema til klageren.

Ved brev af 8. november 2009 til SKAT anmodede klageren om, at det månedlige afdrag på gælden blev fastsat til 2.500 kr. resten af 2009 og til 3.000 kr. fra 1. januar 2010. Klageren oplyste, at han den 5. november 2009 var blevet gift med en thailandsk kvinde, at ægtefællen boede i Thailand, da han ikke på nuværende tidspunkt havde mulighed for at deponere 75.000 kr. i Udenrigsministeriet i 7 år, således at hun kunne blive i landet, at han hver måned sendte 3 x 1.500 kr. til ægtefællen til hendes underhold, da hun var uden arbejde, og at han afholdt udgifter til flybilletter til/fra Thailand hver 3. måned. Klageren oplyste endvidere følgende vedrørende sine månedlige indtægter og udgifter:

SKAT fastsatte ved afgørelse af 17. december 2009 afdraget på klagerens gæld vedrørende restskat for indkomstårene 2007 og 2008 til 8.000 kr. pr. måned fra 1. februar 2010. Det fastsatte afdrag var mindre end det afdrag, som SKAT kunne have fastsat efter en betalingsevnevurdering, som blev foretaget således:

Klageren har gjort indsigelse mod det fastsatte afdrag på gælden. Klageren har blandt andet anført, at der ved opgørelsen af betalingsevnen bør henses til, at der hver måned bliver indeholdt 4.400 kr. af hans løn til pension, at han hver måned betaler 800 kr. i afdrag på licensgæld og 2.289 kr. i afdrag på gæld til sine private kreditorer, og at han hver måned sender 4.500 kr. til sin ægtefælle i Thailand til husleje og leveomkostninger.

Af indkomstoplysningerne fra klagerens skattemappe for september 2009 - februar 2010 fremgår følgende:

SKAT Inddrivelsescentrets afgørelse

Inddrivelsescentret har genvurderet sagen og fastholdt det fastsatte afdrag på gælden med 8.000 kr. pr. måned.

Klagerens månedlige betalingsevne kan opgøres således:

Klagerens arbejdsgiver har ikke indberettet oplysninger om bidrag til arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Klageren har dog på sin forskudsopgørelse for 2010 oplyst, at han forventer at indskyde 25.000 kr. på en privattegnet pensionsordning (kapitalpension).

Udgifterne til afdrag på forbrugslån kan ikke medregnes ved opgørelsen af betalingsevnen. Det fremgår i øvrigt af oplysningerne i klagerens skattemappe, at han ikke afdrager på sin bankgæld, men alene på forbrugslånene.

Udgifterne til forsikringer, forbrugslån og flybilletter til/fra Thailand skal afholdes af rådighedsbeløbet. Rådighedsbeløbet for ægtefællen kan ifølge inddrivelsesbekendtgørelsen alene udgøre 3.740 kr. pr. måned.

Afdraget fastsættes til 8.000 kr. pr. måned efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret om klagerens indkomst for februar måned 2010, der kan omregnes til en årsindkomst på 321.072 kr.

Der foreligger ikke særlige forhold, der taler for, at klageren skal betale et afdrag efter betalingsevneberegningen, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6.

I en udtalelse til Landsskatteretten i forbindelse med klagen har Inddrivelsescentret genvurderet sagen og fastholdt det fastsatte afdrag på gælden med 8.000 kr. pr. måned.

Inddrivelsescentret har anført, at hvis klageren ikke længere har indtægt fra Job 2, kan afdraget efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, opgøres til 6.450 kr. pr. måned, og betalingsevnen kan opgøres til 6.600 kr. pr. måned.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at det fastsatte afdrag på gælden nedsættes til 4.800 kr. pr. måned indtil oktober måned 2010 og herefter til 5.600 kr. pr. måned.

Efter modtagelsen af Inddrivelsescentrets afgørelse fik klageren det så dårligt psykisk, at han var nødt til at melde sig syg på sit weekendarbejde på Job 2. Som følge af sygemeldingen meddelte Job 2 klageren, at han ville blive fyret, hvis han ikke selv opsagde sin stilling. Klageren valgte derfor at opsige sin stilling. Han havde sidste arbejdsdag den 28. marts 2010.

Det fremgår af inddrivelsesloven, at SKAT kan opkræve gælden i henhold til reglerne, men ikke at SKAT skal. Klageren håber derfor, at SKAT vil imødekomme hans anmodning om nedsættelse af afdraget på gælden. Klageren er færdig med at betale sin licensgæld i oktober måned 2010. Han vil herefter have mulighed for at afdrage 800 kr. mere på gælden pr. måned.

Ved opgørelsen af betalingsevnen bør udgifterne til afdrag på privat gæld, medicin og dobbelt husførelse medregnes.

Udgifterne til medicin udgør ca. 2.024,50 kr. pr. måned.

Klageren har rettet henvendelse til sine private kreditorer. Nogle af kreditorerne har indvilget i, at afdraget på gælden nedsættes. Andre vil gå i fogedretten med kravet.

Klageren afdrager 400 kr. pr. måned på gæld til låneforeningen G1. Lånet var oprindelig på 50.000 kr. Lånet er anvendt til istandsættelse af bolig, herunder indkøb af komfur, køleskab, diverse installationer og møbler.

Klageren afdrager endvidere 200 kr. pr. måned på gæld til en byret. Gælden vedrører klagerens søns gymnasietid.

Klageren afdrager herudover 640 kr. pr. måned på gæld til G2. Lånet er anvendt til dagligdagsfornødenheder.

Endvidere afdrager klageren 400 kr. pr. måned på gæld til G3. Lånet er anvendt til diverse køb, tøj, møbler mv.

Endelig afdrager klageren 1.031 kr. pr. måned på gæld til G4. Lånene er anvendt til tv og lydanlæg.

Klageren er i tvivl om, hvorvidt hans rentefradrag er angivet korrekt på årsopgørelsen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

SKAT kan efter § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen), fastsætte en afdragsordning som en procentdel (afdragsprocent) af den årlige indkomst. Det beløb, der skal afdrages, fastsættes efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, som efter bekendtgørelsens § 42 reguleres hvert år. Den tabel, der er gældende for 2010, hvor Inddrivelsescentret har truffet afgørelse, er offentliggjort i SKM2009.754.SKAT.

Skyldneren anses normalt for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie, når afdragsordningen er fastsat efter tabellen i § 5, stk. 1. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Den årlige indkomst efter § 5, stk. 1, opgøres som den årlige bruttoindkomst inklusiv indtægter omfattet af bekendtgørelsens § 12, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter bekendtgørelsens § 14, stk. 4, nr. 2 a, SP-bidrag, ATP og skat.

Det fremgår ikke af det oplyste i sagen, at klagerens arbejdsgiver foretager sådanne pensionsindbetalinger, som kan fradrages ved opgørelsen af den årlige indkomst efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Oplysninger fra indkomstregistret lægges til grund ved fastsættelse af den årlige indkomst, således at seneste måneds indkomst omregnes til årsindkomst. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 4. Hvis seneste måneds indkomst før skat afviger fra den forudgående måneds indkomst før skat, anvendes den måneds indkomst før skat, hvor indkomsten er lavest. Seneste måneds indkomst er udtrækningsmåneden minus to måneder, og forudgående måneds indkomst er udtrækningsmåneden minus tre måneder. Det fremgår af en meddelelse fra SKAT, der er offentliggjort i SKM2009.20.SKAT.

I dette tilfælde er seneste måned december måned 2009 og forudgående måned november måned 2009. Klagerens indkomst er lavest i november måned 2009, hvorfor oplysninger om denne indkomst anvendes.

Klagerens årlige indkomst efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, kan opgøres således:

Da klageren ikke har forsørgerpligt over for mindreårige børn, ville en afdragsordning efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og SKM2009.754.SKAT medføre, at der skulle betales et månedligt afdrag på 30 % af den årlige indkomst eller 7.850 kr.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6, at afdragsordninger kan fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering, når særlige forhold taler derfor, eller hvis skyldneren anmoder derom. Fastsættelsen sker i så fald efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 om fastsættelse af den maksimale indeholdelsesprocent ved brug af betalingsevne.

Budgetoplysninger anvendes til at opgøre husstandens månedlige betalingsevne, der beregnes som differencen mellem husstandens månedlige indtægter og udgifter.

Udgifter til kontingent til fagforening og arbejdsløshedskasse samt udgifter ud over 660 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj samt rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af nettoindkomsten. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4, nr. 3 og 4, og SKM2009.754.SKAT.

Klagerens månedlige nettoindkomst efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, kan opgøres således:

Ved opgørelsen af betalingsevnen er det alene muligt at medregne følgende udgifter:

1. Rimelige udgifter til bolig.
2. Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn.
3. Udgifter til samvær med mindreårige børn.
4. Bidragsforpligtelser.
5. Udgifter til særlige behov.
6. Udgifter til ganske særlige behov.
7. Et rådighedsbeløb.
8. Ydelser på ægtefællens gæld.
9. Ydelser på anden gæld.

Dette fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2.

Som udgifter til særlige behov kan efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, medregnes nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af kronisk sygdom eller handicap.

Klageren har ikke godtgjort, at udgifterne til medicin afholdes på grund af kronisk sygdom eller handicap. Udgiften til medicin kan derfor ikke fradrages ved opgørelsen af betalingsevnen.

Afdrag på privat gæld fradrages ved opgørelsen af betalingsevnen efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 23, 2. punktum, hvis gælden vedrører erhvervelser omfattet af retsplejelovens § 509, dvs. erhvervelser, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden livsførelse for skyldneren og dennes husstand.

Klageren har ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at gælden til de private kreditorer vedrører erhvervelser omfattet af retsplejelovens § 509. Udgifterne til afdrag på den private gæld kan derfor ikke fradrages ved opgørelsen af betalingsevnen.

Udgifterne til afdrag på privat gæld skal ligesom klagerens udgifter til medicin, forsikringer, leveomkostninger til ægtefællen og flybilletter til/fra Thailand afholdes af det efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 fastsatte rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet reguleres årligt efter bekendtgørelsens § 42.

Inddrivelsescentret har opgjort klagerens månedlige rådighedsbeløb til 9.120 kr.

Klagerens månedlige betalingsevne kan herefter med en månedlig nettoindkomst på 25.305,69 kr., boligudgifter på 6.189 kr., øvrige udgifter på 800 kr. og et rådighedsbeløb på 9.120 kr. opgøres til 9.196,69 kr.

Et afdrag fastsat efter klagerens betalingsevne er derfor højere end det afdrag, der kan fastsættes ved anvendelse af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Det er en betingelse for fastsættelse af et afdrag, der overstiger det afdrag, der kan fastsættes ved anvendelse af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, at særlige forhold taler derfor, eller at skyldner anmoder herom.

Det forhold, at et afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering er højere end et afdrag fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, er ikke i sig selv et særligt forhold, der kan begrunde, at afdraget fastsættes efter betalingsevnevurderingen.

Inddrivelsescentret har endvidere anført i afgørelsen, at der ikke foreligger særlige forhold, der taler for, at klageren skal betale et afdrag efter betalingsevneberegningen.

Da klageren ikke ses at have anmodet om, at afdraget fastsættes efter en betalingsevnevurdering, nedsætter Landsskatteretten derfor afdraget til 7.850 kr. pr. måned, jf. ovenfor.

Inddrivelsescentrets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

Det bemærkes, at SKAT kan ændre afdragsbeløbet, såfremt skyldnerens økonomiske forhold ændres. Dette fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 8.

Klageren henvises derfor til at rette henvendelse til Inddrivelsescentret, hvis hans indtægtsforhold har ændret sig, siden Inddrivelsescentret traf afgørelse.

Klageren henvises endvidere til at rette henvendelse til SKAT vedrørende hans spørgsmål om rentefradrag.