Klagen vedrører afslag på anmodning om aktindsigt.
Landsskatterettens afgørelse
Skattecentrets afgørelse ændres.
Sagens oplysninger
H1 (herefter benævnt foreningen) er en investeringsforening.
Foreningen indeholdt ikke udbytteskat ved udlodningen fra foreningens afdelinger X1 og X2 i foråret 2006 med deraf følgende afregning af udbytteskat til SKAT. Dette skyldtes, at der i forbindelse med de nye regler for beskatning af investeringsforeninger mv. for så vidt angår disse 2 afdelinger skete en misfortolkning i udstedende bank af klassificeringsreglerne mv. til Værdipapircentralen.
Den manglende indeholdelse af udbytteskat vedrørte ca. 44.200 af afdelingernes, i alt 64.000 medlemmer og udgjorde ca. 72 mio. kr.
SKAT og foreningen indgik den 25. oktober 2006 en aftale vedrørende den manglende indeholdelse af udbytteskat. Aftalen havde til formål at sikre, at staten økonomisk blev stillet, som om udbytteskatten var blevet korrekt indeholdt og afregnet, og at foreningens omkostninger og tab i forbindelse hermed blev begrænset.
Af aftalen fremgår bl.a., at foreningen skulle sikre, at Værdipapircentralen til SKAT foretog genindberetning/indberetning til SKATs systemer med henblik på, at medlemmernes beholdning i investeringsselskaberne ultimo 2005 blev korrekt registreret, og at indberetningsgrundlaget for den tekniske løsning og beholdningen mv. var i orden for indkomståret 2006.
Videre fremgår, at Værdipapircentralen skulle udsøge den berørte kreds af udbyttemodtagere, der uberettiget havde modtaget udlodning uden indeholdelse af udbytteskat og indsende identifikation af modtager, udlodningsbeløbet brutto samt skatte-/ejerstatuskode mv. Kredsen af udbyttemodtagere blev opdelt i personer med CPR-nr. og selskaber med CVR-nr./SE-nr. samt udbyttemodtagere uden CPR-, CVR- eller SE-nr.
Af aftalen fremgår endvidere, at udbytteskat vedrørende udlodning til modtagere uden CPR-, CVR- eller SE-nr., som ikke var fuldt skattepligtige til Danmark, reduceret til den endelige skat ifølge de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster, samt øvrige modtagere, for hvilke det kunne konstateres, at SKAT ikke umiddelbart kunne opkræve den manglende skat over årsopgørelsen, skulle opgøres på baggrund af listen fra Værdipapircentralen og indbetales af foreningen straks efter aftalens indgåelse.
Endelig fremgår det af aftalen, at foreningen skulle informere investorerne om aftalen og betydningen heraf for den enkelte, herunder muligheden for frivillig indbetaling for at imødegå en eventuel restskat for 2006.
SKAT Hovedcentret fremsendte den 26. marts 2008 en endelig opgørelse og afregning af den manglende indeholdelse af udbytteskat til foreningen. Af opgørelsen fremgik, at SKAT over årsopgørelsen for 2006 kunne relaksere et samlet udbytteskattebeløb på ca. 56,2 mio. kr., og at SKAT ikke kunne relaksere et samlet udbytteskattebeløb på 8.719.607,44 kr., som foreningen blev anmodet om at indbetale til SKAT.
Foreningen har den 27. november 2008 anmodet SKAT Hovedcentret om aktindsigt i opgørelserne/listerne over ejerne af investeringsforeningsbeviser, herunder CVR-nr., SE-nr. og CPR-nr. samt udbyttebeløb, vedrørende manglende indeholdelse og deraf følgende manglende afregning af udbytteskat til SKAT. Foreningen ønsker at få indsigt i disse oplysninger for at have mulighed for at kunne gøre regres hos de medlemmer af investeringsforeningerne, som ikke har betalt udbytteskat.
Under sagens behandling for Landsskatteretten har skattecentret oplyst, at SKAT ikke har oprettet sager på de enkelte skatteydere, der er berørt af den manglende indeholdelse af udbytteskat, og at der således alene eksisterer en sag vedrørende foreningens hæftelse for betaling af udbytteskatten som følge af den manglende indeholdelse af udbytteskatten.
Skattecentrets afgørelse
Skattecentret har ikke imødekommet anmodningen om aktindsigt i opgørelserne/listerne over ejerne af investeringsforeningsbeviser, herunder CVR-nr., SE-nr. og CPR-nr. samt udbyttebeløb, vedrørende den manglende indeholdelse og deraf følgende manglende af regning af udbytteskat til SKAT.
Foreningen har partsstatus i forbindelse med forliget med SKAT, og forliget må sidestilles med en afgørelse.
Foreningens ret til aktindsigt er derfor ikke begrænset af den særlige tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 9, stk. 2.
Efter forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 1-5, kan retten til aktindsigt derimod begrænses ud fra hensynet til private eller offentlige interesser. Anvendelsen af § 15 forudsætter en afvejning af modstående interesser.
Anmodningen om aktindsigt i de ønskede oplysninger kan ikke imødekommes efter en konkret afvejning af de modstående interesser i relation til forvaltningslovens § 15 og persondatalovens § 32 for så vidt angår elektroniske dataoplysninger for personer.
Uanset den indeholdelsespligt og deraf følgende afregning af udbytteskatten, som foreningen har over for SKAT, ville foreningen ikke, såfremt gældende lovgivning var overholdt, kunne komme i besiddelse af de pågældende oplysninger om ejerne af investeringsforeningsbeviserne, som der anmodes om.
Derfor indgår i den konkrete afvejning, at de ønskede oplysninger vedrørende bl.a. identificerede personnummeroplysninger og selskabsoplysninger ikke ville kunne komme foreningen til kundskab på noget tidspunkt i forbindelse med afregningen og dermed indeholdelsen af udbytteskatten til SKAT, idet kun Værdipapircentralen ville være i besiddelse af de pågældende oplysninger om de enkelte modtagere.
Der skal derfor betydelige konkrete tungtvejende grunde og dermed afgørende modhensyn til, for at oplysningerne nu skulle kunne komme foreningen til kundskab og dermed i hænde på baggrund af et forlig med partsstatus.
Regreskrav mod de pågældende for manglende betaling af udbytteskat kan ikke anses for et sådan afgørende modhensyn, at foreningens anmodning om aktindsigt kan imødekommes.
Foreningens egne kunderelationer er også undtaget fra aktindsigten, idet der hos SKAT er foretaget databehandling af de modtagne oplysninger fra Værdipapircentralen på en sådan måde, at det gennem en sådan udlevering vil kunne konkluderes/udledes skattemæssige oplysninger, som ikke uden skatteyders accept vil være tilgængelig for foreningen.
Desuden indgår i afvejningen efter forvaltningslovens § 15, at oplysningerne vedrører kundeforhold i relation til andre depotbanker end F1, hvormed oplysninger om skattepligtsforhold på både egne og andre depotbankers kunder vil komme foreningen til kundskab.
I vurderingen indgår også, at et forlig ikke kan indbringes for en højere administrativ myndighed eller for domstolene, og at den varetagelse af egne interesser som part i sagen foreningen skal have mulighed for, ikke i den forbindelse begrænses, når anmodningen om aktindsigt ikke imødekommes.
Tilsvarende modhensyn gør sig gældende i relation til elektroniske dataoplysninger på personer omfattet af persondataloven og de undtagelser, der følger efter persondatalovens § 32.
Foreningens påstand og argumenter
Foreningens repræsentant har nedlagt påstand om, at anmodningen om aktindsigt i opgørelserne/listerne over ejerne af investeringsforeningsbeviser, herunder CVR-nr., SE-nr. og CPR-nr. samt udbyttebeløb, vedrørende den manglende indeholdelse og deraf følgende manglende afregning af udbytteskat til SKAT, imødekommes.
Tavshedspligten i medfør af skatteforvaltningslovens § 17 indebærer ifølge forarbejderne til bestemmelsen, at de tavshedsbelagte oplysninger ikke kan videregives til private, bortset fra parter i afgørelsessager, medmindre der er særlig lovhjemmel hertil.
Aftalen mellem SKAT og foreningen må anses for at surrogere en afgørelse.
Foreningen har således den fornødne partsstatus i forhold til § 17, hvormed SKAT i overensstemmelse med tavshedspligten kan give foreningen den ønskede aktindsigt i de pågældende personers og selskabers identitet, således at foreningen kan gøre regreskravet gældende.
Foreningen har ikke selv mulighed for at se disse oplysninger, da udbyttebetalingen er sket gennem en lang række pengeinstitutter, og det enkelte medlems identitet er ikke kendt for foreningen.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det lægges ved sagens afgørelse til grund, at foreningen er part i relation til de oplysninger, som foreningen ønsker aktindsigt i, og at anmodningen om aktindsigt derfor skal behandles efter forvaltningslovens regler.
Ifølge forvaltningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Ifølge § 9, stk. 2, begrænser bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, ikke pligten til at give aktindsigt efter forvaltningslovens kapitel 4.
Retten til aktindsigt kan efter forvaltningslovens § 15, stk. 1, begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sin tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser.
I afvejningen af om der skal gives aktindsigt, skal der således på den ene side indgå foreningens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelsen af sin tarv og på den anden side hensynet til ejerne af investeringsforeningsbeviser. For at kunne begrunde en indskrænkning i foreningens adgang til aktindsigt, må hensynet til private interesser være af en sådan art, at det konkret kan anses for at være et afgørende modhensyn.
Foreningens interesse består i at kunne gøre et regreskrav gældende mod de ejere af investeringsforeningsbeviser, som ikke har betalt udbytteskat.
Det modstående hensyn er hensynet til, at identiteten af de ejere af investeringsforeningsbeviser, som ikke har betalt udbytteskat, ikke kommer til foreningens kendskab.
Den blotte tilstedeværelse af modstående private interesser kan imidlertid ikke i sig selv udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at meddele afslag på partaktindsigt.
Ved imødekommelse af anmodningen om aktindsigt risikerer ejerne at blive mødt med et regreskrav vedrørende betaling af udbytteskat.
Denne risiko for at blive mødt med et regreskrav i forhold til betaling af udbytteskat, som foreningen har måttet betale, kan ikke anses for at være et tilstrækkeligt modhensyn i forhold til foreningens ret til partsaktindsigt.
I afvejningen indgår også, at aktindsigt i disse ejeres identitet alene kan fås hos SKAT, da det er SKAT, der har forestået opkrævningen af udbytteskat hos ejerne af investeringsforeningsbeviserne, og dermed er SKAT ene om at have informationen om, hvilke ejere der ikke har betalt.
SKATs afgørelse ændres derfor således, at foreningen er berettiget til aktindsigt i opgørelserne/listerne over ejerne af investeringsbeviser, herunder CVR-nr., SE-nr. og CPR-nr. samt udbyttebeløb, vedrørende den manglende indeholdelse og deraf følgende manglende afregning af udbytteskat til SKAT.