Landsskatterettens afgørelse af 15. december 2009 i sag 09-02629

Klagen skyldes, at skattecentret ikke har imødekommet klagerens anmodning om, at lønindeholdelse i udbetalinger fra klagerens erhvervsudygtighedsforsikring ophæves.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har gæld til SKAT vedrørende skatter, afgifter og gebyrer. Gælden er den 20. marts 2009 opgjort således:

Af indkomstoplysningerne fra klagerens indkomstregister for perioden december 2008 - februar 2009 samt oktober 2009 fremgår blandt andet følgende:

Af sagsbemærkninger fra kommune 1's og kommune 2's elektroniske systemer fremgår, at kommunerne i årene 1995 - 2005 har foretaget indeholdelse i klagerens sociale pension til dækning af hans gæld. Lønindeholdelsen har i perioder været annulleret som følge af, at klageren er flyttet. Kommunerne har endvidere foretaget indeholdelse i udbetalinger fra klagerens erhvervsudygtighedsforsikring første gang i 1996. Den første lønindeholdelse i udbetalingerne fra klagerens erhvervsudygtighedsforsikring blev annulleret, da Forsikringsselskab 1 rent administrativt ikke kunne foretage lønindeholdelsen, da klageren ikke havde været registret som ansat i pensionsselskabet.

SKAT overtog klagerens gæld til inddrivelse 1. november 2005. Lønindeholdelsen i klagerens sociale pension, som kommunen havde iværksat, fortsatte.

SKAT foretog den 30. august 2007 udlæg i klagerens indestående på bankkonto. Klageren var tilsagt til udlægsforretningen, men han var ikke til stede.

Ved brev af 4. november 2008 varslede SKAT lønindeholdelse med 23 % af klagerens samlede indkomst til dækning af hans gæld. Varslet blev sendt til adressen: Y. Lønindeholdelsesprocenten blev fastsat efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 5 på baggrund af oplysninger om klagerens årlige indkomst fra årsopgørelsen for indkomståret 2007. SKAT opgjorde nettoindkomsten til 234.986 kr. Det fremgik af brevet, at hvis klageren ikke mente, at lønindeholdelsen gav ham og hans eventuelle husstand et rimeligt rådighedsbeløb, skulle han inden 15 dage udfylde og returnere et vedlagt budgetskema.

Varslet om lønindeholdelse kom retur til SKAT den 20. november 2008 med påtegningen "Flyttet - ukendt adresse".

Ved afgørelse af 24. november 2008 meddelte SKAT klageren, at der ville blive iværksat lønindeholdelse med 23 % af hans samlede indkomst. Afgørelsen blev sendt til samme adresse som varslet.

Klageren henvendte sig til SKAT pr. telefon den 1. og 3. december 2008. Klageren var uforstående overfor, at lønindeholdelsen var iværksat, da han kun modtog pension. Klageren oplyste, at han havde antaget en revisor, og at denne ville hjælpe ham med at indsende en ansøgning om gældssanering. Det blev aftalt, at klageren skulle kontakte SKAT sidst i januar måned 2009 for at oplyse om gældssaneringen.

Klageren har oplyst, at SKAT foretog den første lønindeholdelse primo december 2008, og at han henvendte sig til SKAT primo januar 2009, hvor han oplyste, at hans pensionsindtægt hørte under kapitalpensionsbeskatningsloven, og at han havde fået udbetalt ydelser fra pensionen i 15 år.

SKAT tilbageførte den 20. januar 2009 og den 20. februar 2009 4.447 kr. til klagerens konto med teksten: "Fejlagtig trukket i pension. SC".

SKAT har oplyst, at SKAT den 20. marts 2009 konstaterede, at den lønindeholdelse, der blev varslet den 4. november 2008, af ukendt årsag systemmæssigt fejlede. Skattecentret har derfor ved afgørelse af 20. marts 2009 iværksat lønindeholdelse med 18 % af klagerens indkomst.

Den 24. marts 2009 har klageren henvendt sig pr. telefon til SKAT. Klageren har anført, at SKAT ikke må indeholde i hans pension og kapitalindkomst. Det aftales, at SKAT undersøger sagen nærmere.

Ved brev af 24. marts 2009 har SKAT meddelt klageren, at den iværksatte lønindeholdelse fastholdes.

Den 30. april 2009, den 5. maj 2009, den 9. juni 2009 og 17. juni 2009 har klageren henvendt sig pr. telefon til SKAT. Ved telefonsamtalerne har klageren anført, at SKAT ikke må indeholde i hans kapitalindkomst, da beløbet vedrører erstatning tilkendt i 1996/1997 i forbindelse med et trafikuheld. Klageren har flere gange forsøgt at få ændret sin forskudsopgørelse, således at beløbet ikke fremstår som kapitalindkomst. Ved telefonsamtalerne har SKAT anmodet klageren om at fremsende dokumentation for, at udbetalingerne vedrører erstatning.

Ved fax modtaget i SKAT den 2. juli 2009 har klageren oplyst, at hans kapitalindkomst vedrører udbetalinger fra en privattegnet risikoforsikring. Forsikringsselskabet var oprindelig Forsikringsselskab 2, men forsikringen er overdraget først til Forsikringsselskab 3og dernæst til Forsikringsselskab 1. Klageren har endvidere fremsendt følgende breve fra forsikringsselskaberne:

Brev af 3. november 1993 fra Forsikringsselskab 2:

"Vort skadenr. X

(...)

Følgende udbetalinger (før skattetræk) har fundet sted:

Brev af 20. maj 1998 til klageren fra Forsikringsselskab 3:

"Vedr. erhvervsudygtigheds forsikring nr. Z

Under henvisning til telefonsamtale af d.d., fremsendes vedlagt oplysning om, hvad der er blevet udbetaling i 1998.

Brev af 13. juni 2005 til klageren fra Forsikringsselskab 1:

"Udbetaling af invalidepension

Forsikringsnr. Q

Vi har modtaget din erklæring og dokumentation på at du fortsat modtager mellemste førtidspension.

Du har fortsat ret til udbetaling af invalidepension frem til udløb den 1. april 2019.

Ved vores vurdering har vi lagt vægt på, at din helbredstilstand ikke er forbedret.

Bliver du raskmeldt eller sker der i øvrigt ændring af din situation, beder vi dig kontakte os. Dette kan medføre, at udbetaling af invalidepension skal ophøre.

Du skal også kontakte os, hvis du begynder på omskoling eller revalidering. I dette tilfælde vil vi tage stilling til, om du fortsat har ret til udbetaling af invalidepension."

Brev af 24. juni 2009 til klageren fra Forsikringsselskab 1:

"Den 30.06.2009 vil vi overføre følgende til Deres konto.

På baggrund af oplysningerne fra klageren har SKAT anmodet Forsikringsselskab 1 om at oplyse, hvorvidt ydelsen til klageren udbetales efter en lov som nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1.

Ved e-mail af 27. juli 2009 til SKAT har klageren anført, at lønindeholdelsen bør ophæves med henvisning til retsplejelovens § 513, stk. 1, og UfR 2002.1742 H.

Den 16. juli 2009, den 27. juli 2009 og den 28. juli 2009 har klageren henvendt sig til SKAT pr. telefon. Ved telefonsamtalerne har klageren anført, at lønindeholdelsen skal ophæves. Ved telefonsamtalerne har SKAT oplyst, at der afventes svar fra Forsikringsselskab 1, og at klageren må fremsende en skriftlig klage over lønindeholdelsen, såfremt han ikke kan vente på svaret fra forsikringsselskabet.

Forsikringsselskab 1 har den 4. september 2009 fremsendt en e-mail til SKAT, hvoraf blandt andet fremgår følgende:

"Vi kan desværre ikke udlevere oplysninger om vores kundes helbredsforhold, men kan oplyse, at udbetalingen finder sted i henhold til vedhæftede forsikringsbetingelser "Forsikringsvilkår for erhvervsudygtighedsforsikring" og ikke i henhold til lov."

Af forsikringsvilkårene fremgår blandt andet følgende:

"§ 1

Forsikringen giver ret til erstatning, når den forsikredes erhvervs- og arbejdsevne som følge af sygdom eller ulykkestilfælde nedsættes med 50 % eller derover.

En sådan nedsættelse af erhvervs- og arbejdsevne foreligger, når en sygdom eller et ulykketilfælde forårsager, at forsikrede - under billigt hensyn til uddannelse og hidtidige virksomhed - ikke længere er i stand til at tjene mere end 50 % af, hvad legemligt og åndeligt sunde personer i tilsvarende aldersklasse med lignende uddannelse plejer at tjene ved arbejde i samme egn.

Ved fuldstændig erhvervs- og arbejdsudygtighed betaler selskabet de fulde forsikrede dagpenge.

Ved delvis erhvervs- og arbejdsudygtighed på 5 0% og derover betaler selskabet en til erhvervs- og arbejdsudygtighedsgraden svarende procent af disse.

Ændres graden af erhvervs- og arbejdsevnen, nedsættes eller forhøjes dagpengebeløbet tilsvarende. Bedres erhvervs- og arbejdsevnen således, at denne overstiger 50 %, ophører udbetalingen af dagpenge."

SKATs sagsbehandler har den 7. september 2009 fremsendt en e-mail til Forsikringsselskab 1, hvoraf blandt andet fremgår følgende:

"Jeg anmoder ikke om at få kundens helbredsforhold oplyst, men alene oplyst om ydelsen som udbetales skyldes

1. En arbejdsskade
2. Sygdom
3. Ulykkestilfælde (i fritiden)

Dette er afgørende for spørgsmålet om ydelsen er friholdt for lønindeholdelse eller ikke.

Af de fremsendte forsikringsbetingelser "Forsikringsvilkår for (...)" fremgår dækning som følge af sygdom eller ulykkestilfælde.

Er det derfor korrekt forstået, at ydelsen ikke udbetales som følge af en arbejdsskade?"

Forsikringsselskab 1 har den 15. september 2009 fremsendt en e-mail til SKAT, hvoraf blandt andet fremgår følgende:

"Jeg kan oplyse, at det i henhold til forsikringsbetingelserne ikke er afgørende, om erhvervsevnen er nedsat af den ene eller den anden årsag. Baggrunden for at forsikringsbetingelserne nævner sygdom og ulykkestilfælde er, at forsikringen ikke dækker eksempelvis erhvervsevnetab, som alene følger af fx. sociale omstændigheder. Det er altså ikke i henhold til forsikringsbetingelserne afgørende om erhvervsevnetabet skyldes fx. sygdom eller ulykke i hjemmet/ på arbejdspladsen mv.

Jeg må samtidig fastholde at oplysning om årsagen til udbetalingen er en personfølsom oplysning, som vi som finansiel virksomhed ikke kan udlevere uden kundens samtykke, og det vil derfor kræve et samtykke fra kunden, hvis vi skal give yderligere oplysninger herom."

Det fremgår af klagerens forskudsopgørelse for indkomståret 2009, at klagerens trækprocent udgør 38, og at klagerens månedlige skattefradrag udgør 4.157 kr.

Skattecentrets afgørelse

SKAT har fastholdt den iværksatte lønindeholdelse med 18 % af klagerens indkomst.

De løbende ydelser, som klageren får udbetalt, udbetales ikke i henhold til lov, men i henhold til forsikringsvilkår for erhvervsudygtighedsforsikring. Ydelserne er derfor ikke omfattet af de indkomsttyper, som er friholdt for lønindeholdelse efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 12.

I en udtalelse til Landsskatteretten i forbindelse med klagen har SKAT anført, at klageren er af den opfattelse, at han kan bevare en tidligere retsstilling uanset en ikke-gældende overgangsbestemmelse og uanset, at nuværende lovbestemmelse blot forudsætter A-indkomst, der ikke er omfattet af en undtagelsesbestemmelse. Der er kun friholdelse for lønindeholdelse i tilfælde med indkomst efter kildeskattelovens § 48 E, hvor A-skattetræk sker med en fast procent, eller hvor indkomsten er omfattet af optegnelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12. Klagerens indkomst er således ikke friholdt for lønindeholdelse.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at lønindeholdelsen ophæves.

Der kan ikke foretages udlæg i erstatninger for invaliditet eller tab af forsørger eller godtgørelse i forbindelse hermed, hvis beløbet tilkommer skadelidte eller den, som har mistet en forsørger, jf. retsplejelovens § 513, stk. 1. Som et eksempel på anvendelsen af disse regler kan nævnes UfR 1996.1699/2H, hvor en mand havde anvendt en del af en erstatning på 374.714 kr. for tab af erhvervsevne til køb af en bil, et tv og en fræser. Højesteret antog, at denne del af erstatningen havde været holdt således adskilt fra hans øvrige formue, at der ikke kunne foretages udlæg i effekterne.

UfR 2002.1742 H har efterfølgende berørt spørgsmålet om kreditorbeskyttelsens omfang efter retsplejelovens § 513 og ændrer atter retsstillingen, således at der nu igen anlægges en mere skyldnervenlig linje som i UfR 1999.298 V. Sagen drejede sig bl.a. om omstødelse efter konkursdekretets offentliggørelse af indbetalinger foretaget af skyldner til told og skat med midler hidrørende fra udbetalte invaliderenteydelser. Invaliderenteydelserne stammede fra en privattegnet erhvervsevnetabsforsikring på ca. 600.000 kr. årligt, udbetalt som erstatning for invaliditet. Højesteret fandt med dissens (4-1), at indbetalingerne var omstødelige efter konkurslovens § 72 og udtalte bl.a. i den forbindelse, at forsikringsansvarslovens § 118, jf. forsikringsansvarslovens § 116, ikke omfatter invaliderenteydelser, der er udbetalt af forsikringsselskabet, og at de hensyn, der har begrundet undtagelsen fra kreditorforfølgning i retsplejelovens § 513, stk. 1, også gør sig gældende, hvor erstatningen beror på en forsikringsaftale, hvad enten der er tale om en summaforsikring eller en forsikring med udbetaling af løbende ydelser såsom invaliderenteydelser. Højesteret fandt derfor, at retsplejelovens § 513, stk. 1, 2. pkt., hvorefter der ikke kan ske udlæg i beløb, der er udbetalt som erstatning for invaliditet, måtte anvendes analogt på invaliderenteydelser fra en privattegnet ordning.

Opsummerende vedrørende invaliditetserstatninger må man konkludere, at retspraksis efter afgørelserne UfR 2001.2532 V og UfR 2002.1742 H tydeligt har slået fast, at udbetalte erhvervsevnetabserstatninger er omfattet af retsplejelovens § 513, stk. 1.

Klagerens indkomst er endvidere omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 12 samt undtagelsesbestemmelsen om, at A-skattetræk, der sker med en fast procent, friholdes for lønindeholdelse.

Kommune 1 har tidligere ophævet lønindeholdelse i klagerens indkomst som følge af en fax fra klagerens advokat. I faxen anførte klagerens advokat blandt andet, at der ikke måtte foretages indeholdelse i klagerens løbende udbetalinger fra forsikring, da forsikringen henhørte under kapitalpensionsbeskatningsloven. Afgørelsen fra Kommune 1 må betragtes som bindende, da den danner grundlag for beslutning om løbende udbetaling i stedet for sumudbetaling. Klageren er ikke længere i besiddelse af faxen fra sin advokat eller af afgørelsen fra Kommune 1.

Der kan således ikke foretages lønindeholdelse i klagerens indkomst. Udbetalingerne stammer ikke fra en pensionsordning, men derimod fra en privattegnet ordning. De privattegnede ordninger har siden 1995 været under afvikling og tegnes ikke længere, men erhverves i dag gennem en pensionsordning med diverse forsikringer.

Klageren er endvidere aldrig blevet tilbudt en afdragsordning. Sidste gang klageren blev indkaldt til et møde hos SKAT var i 2007. På dette møde konstaterede SKAT, at klageren ikke havde aktiver, hvori der kunne foretages udlæg. Det næste, klageren hører fra SKAT, er i november 2008, hvor lønindeholdelsen iværksættes.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Forinden SKAT overtog klagerens gæld til inddrivelse havde kommunen foretaget indeholdelse i klagerens indkomst i flere år. SKAT har derfor været berettiget til at fortsætte inddrivelsen ved lønindeholdelse, uden forinden at skulle tilbyde klageren en afdragsordning.

Reglerne om lønindeholdelse fremgår nu af lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven) og af bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen).

SKAT har mulighed for at inddrive kravet mod en skyldner vedrørende skat med tillæg af renter, gebyrer, afgifter og andre omkostninger ved lønindeholdelse. Dette følger af inddrivelseslovens § 10, stk. 1, jf. nr. 1 i bilag 1 til loven.

SKATs afgørelse om lønindeholdelse træffes efter reglerne i inddrivelseslovens § 10. Indeholdelsen sker efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2, med en procentdel (lønindeholdelsesprocent) af den beregnede eller godskrevne A-indkomst reduceret med fradragsbeløbet efter skattekortet, jf. dog bekendtgørelsens § 12.

Af inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1, og § 14, stk. 2 og 3, fremgår følgende:

"§ 12. Lønindeholdelse kan ikke foretages i følgende A-indkomster:

1. Kontanthjælp og starthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.
2. Introduktionsydelse efter § 27 i lov om integration af udlændinge i Danmark.
3. Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere i henhold til § 12, stk. 9, i lov om børnepasningsorlov eller § 12, stk. 8, i lov nr. 402 af 31. maj 2000 om børnepasningsorlov.
4. Løbende ydelser i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
5. Ydelser, som nævnt under nr. 4, efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.
6. Erstatning efter ulykkesforsikringsloven til efterladte og invaliditetserstatning, når erstatningen ydes som en årlig ydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer.
7. Ydelser, som nævnt under nr. 6, efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 138 af 26. april 1968 med senere ændringer.
8. Ydelser, som nævnt under nr. 6, efter §§ 19-22 i lov om erstatning til besættelsestidens ofre.
9. Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikring for søfarende, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 18. marts 1948.
10. Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikringsrente til enker efter visse fiskere.
11. Løbende ydelser i henhold til lov om invalideforsørgelse.
12. Løbende ydelser i henhold til lov om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele.
13. Skattepligtig elevstøtte m.m. i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
14. Skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i henhold til § 17 i lov om produktionsskoler.
15. Skolepraktikydelse, der ydes til elever efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
16. Godtgørelse, der ydes efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
17. Skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (VUS), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse, jf. § 23, stk. 2, i lov nr. 490 af 31. maj 2000 om statens voksenuddannelsesstøtte.
18. Elevstøtte, der ydes efter lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.
19. Skoleydelse i henhold til § 3, stk. 3, og § 5, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.
20. Godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
21. Støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger i henhold til § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
22. Skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (SVU), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
23. Skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte.
24. Tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra stipendiegiver til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, herunder den godskrevne værdi af billetter og lignende, når ydelsen berettiger den ph.d.-studerende til supplerende ph.d.-stipendium efter § 52 i lov om statens uddannelsesstøtte.
25. Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om universiteter (universitetsloven).
26. Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser.

(...)

§ 14.

Stk. 2. Som indkomst medregnes alle indtægter, herunder indtægter omfattet af § 12, bortset fra:

1. indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer m.v., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade,
2. børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn, og
3. boligstøtte og andre boligydelser.

Stk. 3. Som indtægt medregnes endvidere:

1. udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, samt
2. udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende."

Af Østre Landsrets dom af 14. december 2006 (offentliggjort som SKM2007.31.ØLR) fremgår, at der kan ske lønindeholdelse i en privat invalidepension, der udbetales på grund af uarbejdsdygtighed som følge af invaliditet, og at retsplejelovens § 513 om beskyttelse af invaliditetserstatning mv. mod udlæg ikke er til hindrer for indeholdelse, hvis betingelserne i dagældende kildeskattelovs § 73, stk. 1, jf. stk. 4 (nu inddrivelseslovens § 10, stk. 2, jf. stk. 4) er opfyldt.

Det følger af forsikringsbetingelserne for klagerens erhvervsudygtighedsforsikring, at udbetalinger fra forsikringen udgør erstatning for tab af erhvervsevne. I overensstemmelse hermed er forsikringen kommet til udbetaling som følge af klagerens manglende evne til at arbejde.

Der er således ikke i inddrivelsesbekendtgørelsen grundlag for at undtage erhvervsudygtighedsforsikringen fra lønindeholdelse, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 3, nr. 2.

Klageren har ikke godtgjort, at Kommune 1 tidligere har annulleret lønindeholdelse i klagerens udbetalinger fra erhvervsudygtighedsforsikring med en begrundelse, der kan have givet klageren en berettiget forventning om, at der ikke senere ville kunne foretages lønindeholdelse i disse udbetalinger.

Det er derfor med rette, at der foretages indeholdelse i erhvervsudygtighedsforsikringen.

Ved fastsættelsen af den procentdel, SKAT kan lønindeholde med, skal der i henhold til inddrivelseslovens § 10, stk. 3, overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Dette vil normalt være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes som afdragsprocenten efter reglerne i § 5, stk. 1, ganget med indkomsten efter samme bestemmelse, divideret med en på grundlag af indkomsten efter § 5, stk. 1, opgjort A-indkomst inkl. A-indkomst omfattet af § 12 reduceret med fradragsbeløb opgjort på årsbasis efter skattekortet. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 1. pkt.

Da klageren ikke har indsendt budgetskema til skattecentret, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4 og 7, skal lønindeholdelsesprocenten fastsættes efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, dvs. som en procentdel af skyldnerens nettoindkomst. Tabellen i § 5, stk. 1, reguleres hvert år. Den tabel, der er gældende for 2009, er offentliggjort i SKM2009.5.SKAT.

Da lønindeholdelsen foretages over skyldnerens skattekort med en procentdel af skyldnerens A-indkomst før skat og ikke af skyldnerens indkomst efter skat, omregnes procentdelen til en lønindeholdelsesprocent på grundlag af en teknisk beregnet årsindkomst.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 4, fastsættes den årlige indkomst efter § 5, stk. 1, som den seneste måneds indkomst ifølge indkomstregistret. Hvis seneste måneds indkomst før skat afviger fra den forudgående måneds indkomst før skat, anvendes den måneds indkomst før skat, hvor indkomsten er lavest. Seneste måneds indkomst er udtrækningsmåneden minus to måneder, og forudgående måneds indkomst er udtrækningsmåneden minus tre måneder. Det fremgår af en meddelelse fra SKAT, der er offentliggjort i SKM2009.20.SKAT.

I dette tilfælde er seneste måned januar måned 2009 og forudgående måned december måned 2008. Klagerens indkomst er lavest i december måned 2008, hvorfor oplysninger om denne indkomst anvendes.

Klagerens årlige indkomst efter § 5, stk. 1, kan opgøres således:

Nettoindkomsten på 244.252,92 kr. kan omregnes til en teknisk beregnet årsindkomst på 363.382,30 kr., hvorved lønindeholdelsesprocenten kan opgøres til 18 %. Beregningen er foretaget i bilag 1 til denne afgørelse.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den af skattecentret fastsatte lønindeholdelsesprocent, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Bilag 1

Forudsætninger for beregningen:

Klagerens nettoindkomst er 244.252,92 kr.

Afdragsprocenten er 24 %.

Indeholdelse i henhold til afdragsprocenten (tabeltræk) udgør årligt 58.620,70 kr.

Klagerens trækprocent er 38.

Det månedlige skattekortfradrag er 4.157 kr. Det årlige skattekortfradrag udgør 12 x 4.157 kr. = 49.884 kr.

Den tekniske beregning af A-indkomsten sker efter følgende beregningsmodel:

(Nettoindkomst - årlige skattekortfradrag x 100 + det årlige skattekortfradrag) / (100 - trækprocenten) = A-indkomsten.

Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende teknisk beregnet A-indkomst:

(244.252,92 - 49.884) / (100 - 38) x (100 + 49.884) = 363.382,30

Afdragsprocenten omregnes til lønindeholdelsesprocenten således:

(Nettoindkomsten x afdragsprocenten) / (Teknisk A-indkomst - årligt skattekortfradrag) = lønindeholdelsesprocenten

Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende lønindeholdelsesprocent:

(244.252,92 x 24) / (363.382,30 - 49.884) = 18,7 % (nedrundes til 18 %)