SKAT har afslået klagerens ansøgning af 5. november 2015 om henstand med betaling af registreringsafgift på i alt 5.352.074,00 kr., jf. skatteforvaltningslovens § 51.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Faktiske oplysninger
SKAT har ved afgørelse af 28. august 2006 opkrævet registreringsafgift på i alt 6.389.887,00 kr. hos klageren vedrørende hans køretøj med stelnummer [...].
Klageren klagede herefter over SKATs afgørelse til Landsskatteretten samt indbragte Landsskatterettens afgørelse for domstolene. Domstolsindbringelsen blev afsluttet ved Højesterets dom af 21. oktober 2015. Ved Højesterets dom blev SKATs afgørelse stadfæstet.
SKAT bevilgede under klage- og domstolssagerne klageren henstand med betaling af kravet.
Anmodning af 5. november 2015 om eksportgodtgørelse
Klageren anmodede den 5. november 2015 SKAT om eksportgodtgørelse med henvisning til, at klageren den 18. januar 2012 solgte køretøjet til en tysk køber.
SKAT tilkendegav ved forslag til afgørelse af 21. december 2015, at SKAT ikke kunne imødekomme klagerens anmodning om eksportgodtgørelse.
Repræsentanten fremsendte den 17. februar 2016 klagerens bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse.
Ved afgørelse af 16. marts 2016 gav SKAT klageren afslag på eksportgodtgørelse, hvilket klageren ved brev af 9. maj 2016 har påklaget til Landsskatteretten. Denne klagesag verserer fortsat.
Anmodning af 5. november 2015 om henstand
Klageren har den 5. november 2015 ansøgt SKAT om henstand med betaling af registreringsafgiften vedrørende det omhandlede køretøj. Som begrundelse er blandt andet anført:
"Ved skrivelse dateret den 27. oktober 2015 har du på vegne af SKAT som bekendt meddelt [klageren], at den tidligere givne henstand med betaling af registreringsafgift på kr. 5.352.074 ophæves.
Ved skrivelse dateret den 28. oktober 2015 har SKAT fremsendt en opkrævning/rykker til [klageren] vedrørende registreringsafgiftskravet. Kopi heraf er vedhæftet til orientering.
Jeg kan oplyse, at jeg på vegne af [klageren] d.d. har indgivet en anmodning til SKAT om 85 %'s eksportgodtgørelse i henhold til registreringsafgiftslovens § 7b. Det er min forventning, at SKAT vil imødekomme denne anmodning, da betingelserne for eksportgodtgørelse er opfyldt. Dette vil i givet fald betyde, at registreringskravet mod [klageren] skal reduceres ganske betydeligt. Kopi af anmodningen om eksportgodtgørelse af d.d. med tilhørende bilag er ligeledes vedhæftet til orientering.
På den anførte baggrund skal jeg venligst anmode om, at SKAT berostiller opkrævningen hos [klageren] i forhold til det omhandlede registreringsafgiftskrav, indtil der er taget stilling til, hvorvidt betingelserne for eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7b er opfyldt. Rent praktisk vil jeg foreslå, at SKAT på ny giver henstand med betaling af registreringsafgiftskravet, indtil der er taget stilling til spørgsmålet omkring eksportgodtgørelse.
I det omfang det ovenfor anførte giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger i øvrigt, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte mig, gerne telefonisk."
SKAT har oplyst, at repræsentanten pr. telefon den 5. november 2015 gjorde gældende, at ansøgningen om henstand var omfattet af skatteforvaltningslovens § 51 på baggrund af en igangværende tvist om eksportgodtgørelse.
SKATs afgørelse
SKAT har ved afgørelse af 29. februar 2016 afslået klagerens henstandsansøgning af 5. november 2015.
Afgørelsen er begrundet således:
"[...]
SKATs afgørelse
Du har søgt om henstand med betaling af registreringsafgift vedrørende [det omhandlede køretøj], med henvisning til skatteforvaltningslovens § 51.
Som anført under punktet Retsregler og praksis, er der nogle betingelser i skatteforvaltningslovens § 51, der skal være opfyldt før henstand med betaling af skatten (registreringsafgift i denne sag), kan gives.
Bevilling af henstand efter skatteforvaltningslovens bestemmelser i § 51 forudsætter, at der skal være en verserende klagesag over en opgørelse af en skat der opkræves særskilt hos ansøgeren, jf. § 51, stk. 1 og stk. 2.
Der har været klaget over SKATs opgørelse af registreringsafgift i afgørelse af 28. august 2006 og Højesteret har i dom af 21. oktober 2015 stadfæstet, at der skal betales registreringsafgift på [det omhandlede køretøj]. Idet du ved Højesterets dom, har udnyttet alle klagemuligheder, er kravet om registreringsafgift nu endeligt. Der er ikke længere nogen verserende klagesag og derved ikke længere nogen "klage over opgørelse" af registreringsafgift.
Du har tidligere søgt om bindende svar fra SKAT omkring eventuel udbetaling af eksportgodtgørelse på [det omhandlede køretøj]. Det bindende svar blev besvaret d. 16. december 2011 med en afvisning om mulighed for eksportgodtgørelse. I slutningen af 2015 har du indsendt ansøgning om eksportgodtgørelse på [det omhandlede køretøj], og SKAT har den 21. december 2015 sendt forslag til afgørelse af ansøgningen om eksportgodtgørelse.
At der har været givet bindende svar vedrørende eventuel eksportgodtgørelse og efterfølgende søgt om eksportgodtgørelse på [det omhandlede køretøj], bevirker ikke at der er en klagesag eller genoptagelsessag, hvor der klages over en opgørelse vedrørende registreringsafgiften på [køretøjet]. Og ved ansøgning om eksportgodtgørelse sker der heller ikke efterfølgende en særskilt opkrævning hos ansøgeren.
Den nære tilknytning de to sager har til hinanden består alene i, at der er tale om to situationer vedrørende den samme auto - [...]. Og at de beløb der henholdsvis er opkrævet af SKAT og ønskes retur af dig, vedrører registreringsafgift.
I øvrigt skal bemærkes, at Landsskatteretten i SKM2011.662.LSR - hvor der er klaget over et bindende ligningssvar - har afgjort, at situationen ikke er omfattet af skatteforvaltningslovens § 51. Ligesom Landsskatteretten i SKM2012.399.LSR, hvor der er klaget over et afslag på genoptagelse af tidligere ansættelse, også har afgjort, at forholdet ikke er omfattet af skatteforvaltningslovens § 51.
[...]"
Klagerens repræsentants opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens henstandsansøgning af 5. november 2015 skal imødekommes.
Repræsentanten har til støtte for påstanden anført følgende:
"[...]
Nærværende sag vedrører helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [klageren] er berettiget til henstand med betalingen af et krav på registreringsafgift på kr. 5.352.074 vedrørende det i sagen omhandlede [køretøj] med stelnummer [...] indtil det tidspunkt, hvor der er truffet endelig afgørelse vedrørende [klagerens] anmodning om eksportgodtgørelse for [det omhandlede køretøj].
[...]
SAGSFREMSTILLING
I nærværende sag har SKAT ved afgørelse af den 28. august 2006 afkrævet [klageren] registreringsafgift af [det omhandlede køretøj]. SKATs afgørelse er efterfølgende stadfæstet ved Højesterets dom af den 21. oktober 2015 [...].
I forbindelse med sagens verseren ved domstolene, har [klageren] solgt og eksporteret [det omhandlede køretøj].
Salget skete som en direkte konsekvens af SKATs registreringsafgiftskrav, der udgjorde et betydeligt millionbeløb.
Idet spørgsmålet om, hvorvidt [klageren] kunne få eksportgodtgørelse var en integreret del af selve domstolssagen, anmodede [klagerens] daværende rådgiver forud for eksporten af bilen om et bindende svar på spørgsmålet om, hvorvidt [klageren] var berettiget til eksportgodtgørelse.
Ved brev af den 16. december 2011 afviste SKAT [klagerens] anmodning under henvisning til, at den omhandlede bil endnu ikke var afgiftsberigtiget.
Ved forslag til afgørelse af den 21. december 2015 har SKAT tilkendegivet, at SKAT også på nuværende tidspunkt agter at give afslag på udbetaling af eksportgodtgørelse.
SKAT har i den forbindelse henvist til, at udbetaling af eksportgodtgørelse efter SKATs opfattelse forudsætter, at bilen er afgiftsberigtiget, hvilket efter SKATs opfattelse forudsætter, at registreringsafgiften er betalt.
[...]
[Klageren] står således i den helt særlige situation, at han efter SKATs opfattelse ikke har krav på eksportgodtgørelse, førend han har afgiftsberigtiget [det] nu eksporterede [køretøj] samt betalt SKATs krav på registreringsafgift.
Med andre ord har [klageren] efter SKATs opfattelse ikke en fordring på SKAT, forinden han har opfyldt SKATs fordring.
Samtidig har SKAT ved afgørelse af den 29. februar 2016 [...] fundet, at [klageren] ikke er berettiget til henstand med betaling af registreringsafgift indtil, at spørgsmålet om eksportgodtgørelse er afklaret.
ANBRINGENDER
Af reglen i skatteforvaltningslovens § 51, der har til formål at sikre retssikkerheden i skattesager, fremgår følgende:
"Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning give henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører. Det gælder dog ikke afgørelser efter toldlovgivningen, jf artikel 244 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks.
Stk. 2. Det er en betingelse for henstand, at det beløb, der søges henstand for, opkræves særskilt. Der gives ikke henstand med beløb, der efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, eller § 61 A overføres som tilsvar for et efterfølgende år (indregnet restskat). Der gives heller ikke henstand med betaling af registreringsafgift, i det omfang der efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. skal stilles depositum for registreringsafgiftens betaling.
Stk. 3. Henstand kan ikke gives for et tidsrum over 4 år. Henstand kan forlænges efter fornyet ansøgning. Henstand gives i øvrigt for det tidsrum, hvor klagesagen er under behandling i det administrative klagesystem. Indbringes en administrativ afgørelse for domstolene, eller ankes en dom, skal der indgives ny ansøgning om henstand
Stk. 4. Henstand kan gøres betinget af sikkerhedsstillelse for henstandsbeløbet, hvis det skønnes, at meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet forringes.
Stk. 5. Der kan i henstandsbevillingen tages forbehold for modregning i henstandsbeløbet for krav, som klageren måtte få mod det offentlige.
Stk. 6. Henstand betinges af, at henstands beløbet forrentes med rentesatsen i den pågældende lov fra de i samme lov definerede forfaldstidspunkter. Henstand omfatter også rente samt eventuelt allerede påløbne renter."
Efter praksis foretager Landsskatteretten en formålsfortolkning ved bedømmelsen af, om der i en given situation bør indrømmes den skattepligtige henstand, jf. eksempelvis SKM2011.589.LSR om henstand i genoptagelsessager.
I nærværende sag er spørgsmålet om afgiftsberigtigelsen en integreret del af spørgsmålet om eksportgodtgørelse.
Tilsvarende har spørgsmålet om eksportgodtgørelse været en integreret del af spørgsmålet om pligten til afgiftsberigtigelse.
Samtidig vedrører spørgsmålet om eksportgodtgørelse også spørgsmålet om størrelsen af SKATs samlede krav på registreringsafgift på [det omhandlede køretøj].
De omhandlede spørgsmål har således en sådan tæt og integreret sammenhæng med hinanden, at SKAT skal indrømme henstand med betaling af registreringsafgift indtil, at spørgsmålet om eksportgodtgørelse er afklaret.
I den forbindelse bemærkes det, at [klagerens] fordring på eksportgodtgørelse og SKATs fordring på registreringsafgift er konnekse fordringer. Såfremt [klageren] ikke ydes henstand med betaling af registreringsafgift, vil [klageren] kunne gøre indsigelse mod SKATs fordring på registreringsafgift i et omfang svarende til [klagerens] fordring på eksportgodtgørelse.
Endvidere bemærkes det, at der i sager som nærværende sag - der vedrører et registreringsafgiftskrav på et betydeligt millionbeløb - typisk vil ske det, at den afgiftspligtige sælger eller eksporterer den omtvistede bil med henblik på at kunne opfylde kravet på registreringsafgift.
Såfremt der ikke ydes henstand med betaling af registreringsafgift, indtil at spørgsmålet om eksportgodtgørelse er endelig afklaret, vil det - formentlig uden undtagelse - medføre, at den afgiftspligtige "kvæles" økonomisk. Dette er selvsagt retssikkerhedsmæssigt særdeles betænkeligt.
[...]"
SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
SKAT har udtalt, at SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse af den påklagede afgørelse.
Klagerens repræsentants bemærkninger til indstillingen og udtalelsen
Repræsentanten har bemærket, at han er afgørende uenig i indstillingen.
Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. punktum, at:
"Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning give henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører."
Af de almindelige bemærkninger til § 51 fremsat ved lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005 fremgår følgende:
"Bestemmelsen er en lovfæstelse af § 27 i bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning, med en enkelt ændring, jf. stk. 2, 2 pkt. Bestemmelsen i § 27 er udtryk for en mangeårig praksis.
Efter gældende ret har en klage ikke opsættende virkning, medmindre andet er bestemt, jf. f.eks. statsskattelovens § 38.
Det er imidlertid fast praksis på skatteområdet, at hvis der klages over en skatteansættelse, så gives der efter anmodning som udgangspunkt henstand med betaling af den del af skatten, som klagen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand, f.eks. hvis den skattepligtige er ved at flytte til udlandet. Alternativt kan der kræves sikkerhedsstillelse for at give henstand."
Forarbejderne til bestemmelsen uddyber ikke nærmere, hvornår SKAT har adgang til at bevilge henstand, ligesom der ikke eksisterer domstolspraksis af relevans for nærværende klagesag.
Efter ordlyden af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. punktum, omfatter SKATs adgang til at bevilge henstand under klagebehandling "den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører."
Begrebet "skat" i skatteforvaltningsloven omfatter også afgifter, jf. punkt 4.17 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005.
For at et krav kan anses for at være "den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører," må der ud fra en naturlig sproglig forståelse skulle foreligge en klage over den afgørelse, hvor SKAT har fastsat/opgjort kravet.
SKATs afslag af 16. marts 2016 og den efterfølgende prøvelse ved Landsskatteretten har ikke nogen betydning for SKATs krav på registreringsafgift, der blev endeligt afgjort ved Højesterets afgørelse af 21. oktober 2015.
Det forhold, at klageren eventuelt vil kunne få tilkendt eksportgodtgørelse afhængigt af udfaldet af klagesagen herom, og at der eventuelt vil kunne være en modregningsadgang i SKATs krav på registreringsafgift, medfører ikke, at det eventuelle krav på eksportgodtgørelse kan anses for at være omfattet af udtrykket "den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører" i skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. punktum, idet "opgørelsen" i nærværende tilfælde er opgørelsen af registreringsafgiftskravet.
SKAT har derfor med rette afslået klagerens henstandsansøgning af 5. november 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. punktum.
For så vidt angår klagerens repræsentants henvisning til SKM2011.589.LSR bemærkes det, at afgørelsen ikke findes at have relevans for nærværende klagesag. Ved afgørelsen fandt Landsskatteretten ved en formålsfortolkning af § 51, stk. 1., 1. punktum, at begrebet "klage" også omfatter tilfælde, hvor rigtigheden af den afgørelse, der ligger til grund for kravet, er til behandling hos SKAT, dvs. at SKAT har genoptaget afgørelsen. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag.
Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.