Sagen drejer sig om registreringsafgiftspligt for et motorkøretøj med et falsk stelnummer.
Landsskatterettens afgørelse
SKAT har konstateret, at det pågældende køretøj er omfattet af registreringspligten i Danmark, og at det derfor forinden benyttelsen skulle have været afgiftsberigtiget.
SKAT har opkrævet 116.744 kr. i registreringsafgift. Den afgiftspligtige værdi er fastsat af SKAT.
Landsskatteretten ændrer afgørelsen, idet klageren ikke anses for at hæfte for den manglende betaling af registreringsafgiften.
Sagens oplysninger
Det omhandlede køretøj blev henvist til SKAT af G1 den 16. august 2011 efter, at det blev fundet, at bilen med stelnummeret 1 var blevet forsynet med isvejset falsk stelnummer 2.
Klageren har overfor SKAT forklaret, at han har købt bilen som den fremstod og ikke var klar over, at der skulle være noget galt. SKAT og politiet har efterforsket bilen og har konstateret, at den ikke er indregistreret i Danmark, den ikke er meldt stjålet og at det ikke har kunnet fastlægges, hvornår der er isat falsk stelnummer.
Der er fremlagt kopi af synsrapporter for køretøjet angivet med stelnummer 2 af 12. april 2007 og af 15. maj 2009. Der er ikke konstateret fejl ved køretøjet.
Af brev af 30. april 2012 fremgår, at klageren har politianmeldt J.T. for bedrageri.
Der er fremlagt kopi af visitkort fra sælgeren J.T., hvoraf fremgår, at han er ansat som sælger i G2.
Ifølge udskrift fra Det centrale virksomhedsregister for G2, er virksomheden registreret med branchekode 451910 - Engros- og detailhandel med campingkøretøjer, små trailere mv.
Af slutseddel af 10. juni 2009 fremgår, at klageren har købt motorkøretøjet af J.T.. J.T. er påført med samme adresse som G2, men uden angivelse af G2's navn. Øverst er anført: "Privat handel".
Der er fremlagt kopi af synsrapport af 16. august 2011, hvoraf fremgår, at originalt stelnummer 1 er fundet efter afrensning og at køretøjet skal omsynes før, det kan godkendes.
En kopi af forsikringspolice vedrørende bilforsikring af 9. juni 2009 er fremlagt.
Der er fremlagt en kopi af henvisning fra G1 til SKAT af 16. august 2011.
Der er fremlagt en kopi af foreløbig registreringsattest af 9. juni 2009, hvoraf fremgår, at køretøjet med stelnummer 2 og registreringsnummer X er registreret med klageren som ejer den 9. juni 2009, samt at køretøjet er registreret første gang den 20. juli 1983.
Dette fremgår også af registreringsattest af 15. juni 2009.
Der er fremlagt biloplysninger for klageren for perioden 2009 til 2012.
Af e-mail af 28. maj 2013 fremgår en oversigt over J.T. biloplysninger.
SKATs afgørelse
SKAT har fundet, at motorkøretøjet af mærket Maserati Biturbo med registreringsnummeret X, stelnummer 1 er omfattet af registreringslovens § 2, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1 og § 7, stk. 1-3. Køretøjet skulle derfor forinden have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 1.
Bilen er blevet henvist til SKAT af Synshallen efter, at denne har fundet, at bilen med stelnummer 1 var blevet forsynet med isvejset falsk stelnummer 2.
Klageren har forklaret, at han har købt bilen som den fremstod og ikke var klar over, at der skulle være noget galt. SKAT og politiet har undersøgt bilen og konstateret, at den ikke er indregistreret i Danmark, den ikke er meldt stjålet og at det ikke har kunnet fastlægges, hvornår der er isat falsk stelnummer.
Køretøjet, der er ihugget falsk stelnummer, har været anvendt i Danmark. Køretøjet er derfor omfattet af registreringspligten i Danmark, og skulle derfor have været indregistreret på danske nummerplader i Danmark. Der skulle endvidere have været betalt registreringsafgift af køretøjet.
Der er ved vurderingen lagt vægt på, at det stelnummer der passer til de nummerplader, der var på, bilen ikke er bilens rigtige stelnummer (påsvejset), at bilen med det faktiske stelnummer 1 ikke er indregistreret i Danmark og at ejeren af en bil er ansvarlig for, at bilen er lovligt indregistreret.
Der er i afgørelsen henvist til lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. juni 2011 § 2, stk. 1, lovbekendtgørelse nr. 836 af 1. juli 2011 §§ 20 og 24 og bekendtgørelse nr. 651 af 16. juni 2011 § 7.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal ske fritagelse for betaling af afgift.
Den 10. juni 2009 købte klageren en ældre Maserati Biturbo / Spyder for 139.900 kr. Før klageren købte bilen i 2009, har bilen været synet den 12. april 2007 i Y2. Bilen havde på dette tidspunkt registreringsnummer X1. Bilen havde på dette tidspunkt kørt 78.000 km ifølge synsrapporten af 12. april 2007. Klageren havde ikke kendskab til denne synsrapport.
Bilen blev efterfølgende synet den 15. maj 2009 og skulle af klageren synes i 2011. I forbindelse med nyt syn efter, at klageren havde ejet bilen i 2 år, dvs. i 2011, konstateredes der uklarheder omkring bilens oprindelse, herunder hvilket stelnummer og model der var tale om mv. Dette resulterede i, at sagen fra synshallen blev sendt videre til behandling hos SKAT.
Efterfølgende politianmeldte klageren sælgeren. Resultatet af denne politianmeldelse kendes endnu ikke.
Det påpeges, at synsrapporten af 15. maj 2009 angiver, at bilen har kørt 73.000 km, mens bilen på synsrapporten fra 27. august 2011 angiver 77.000 km.
Sælgerens advokat har efterfølgende meddelt, at sælger er J.T. privat og ikke J.T. - ansat hos G2, Y1. Køberen har endnu ikke endelig taget stilling til, hvem som kan betragtes som sælger.
Klageren har købt bilen af J.T. i 2009, som igen har købt bil af L.K. i 2007.
Den 13. juni 2012 værdiansatte SKAT klagerens bil og fastsatte i den anledning størrelsen af den afgift, der skulle betales.
Den 4. juli 2012 traf SKAT afgørelse omkring afkrævning af registreringsafgift.
Den 22. august 2012 klagede klageren til Motorankenævnet over værdiansættelsen af bilen.
Den 23. august 2012 blev bekræftelse på, at SKAT har fået klagen modtaget. Endvidere blev der efter anmodning fra klagerens repræsentant vedlagt det materiale, som har dannet grundlaget for SKATs afgørelse.
Der anføres til støtte for den principale påstand, at bilen blev indregistreret den 15. maj 2009. Her blev bilen gennemgået af "G3". Bilen blev godkendt og der blev konstateret ingen fejl. Klageren var på dette tidspunkt ikke ejer af bilen, idet denne tilhørte J.T..
På daværende tidspunkt havde bilen registreringsnummer X1. På kvitteringen af 9. juni 2009 har bilen stelnummer 2 og registreringsnummer X. Bilen har således været indregistreret før, og der må her være foretaget en kontrol af, om der er betalt afgift, førend der tildeles bilen et registreringsnummer den 15. maj 2009.
Det fremgår endvidere af kvitteringen for anmeldelse, at bilen første gang har været indregistreret 20. juli 1983. Dette er anført på anmeldelsen af SKAT selv. Dette synes dog ikke at være den opfattelse, som "G3" gav udtryk for, idet der er angivet "registreringssyn - 1. syn". Dette står i kontrast til, at bilen første gang har været registreret 20. juli 1983.
Da klageren ikke var ejer af bilen ved ovennævnte syn, og da der er angivet det stelnummer, som SKAT mener, er det forkerte -både ved syn i 2007 og 2009, så synes det klart, at en eventuel udskiftning af stelnummer mv. er sket, før klageren har kendskab til bilen.
Klageren fik ikke adgang til bilen, før denne havde betalt købesummen. Dette skete den 11. juni 2009 ved bankoverførsel.
Det bemærkes i øvrigt, at man som køber af en bil med rimelighed må kunne forudsætte, at synsmyndigheden tjekker bilens stelnummer. Køber har været i god tro omkring stelnummer. Sælger har tillige oplyst, at denne har været i god tro. Man bør som bilejer kunne forvente, at når bilen har en registreringsattest, og bilen er blevet synet flere gange, så er registreringsafgiften også betalt.
Endvidere synes det berettiget for en borger at kunne forvente, at dem som foretager syn af en bil, kontrollerer stelnummer, herunder har kendskab til, hvor et stelnummer på den pågældende model af bilen er placeret. Synshallen har jo allerede i 2009 en særlig anledning til at foretage en nærmere undersøgelse af bilen, idet bilen i 2007 har kørt 78.000 km, mens den i 2009 har kørt 73.000 km. Man må som borger kunne gå ud fra, at når en ekspert har besigtiget bilen og synet denne, så er bilens identitet i overensstemmelse med det stelnummer, som er anført på synsrapporten. Alternativt er synet jo uden værdi, hvis man ikke kan henholde sig til dette.
I relation til ovennævnte opstår endvidere den problemstilling, at jo mere tid, der forløber fra første syn, hvor synshallen kunne have opdaget fejlen ved at udvise den fornødne omhu, jo sværere bliver det at spore den eller de personer, som har foretaget den bedrageriske handling, herunder fremskaffe de fornødne beviser.
Af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1 fremgår følgende:
"For betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Registreres køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden, er det den registrerede ejer, der som ejer hæfter for betaling af afgiften. Ejeren eller den registrerede ejer hæfter dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, uden at den pågældende vidste eller burde have vidst dette".
Udgangspunktet er, at den registrerede ejer hæfter for betaling af afgiften. Undtagelsen hertil er, hvis bilen har kørt på færdselslovens område, og ejeren ikke vidste eller burde vide dette.
Det kan dokumenteres, at klageren ikke var bekendt med, at den bil, som han har erhvervet den 10. juni 2009, ikke er bilen med stelnummer 2, men derimod bilen med stelnummer 1. Dette som følge af, at bilen før denne dato, nemlig den 15. maj 2009 af den tidligere ejer synes med stelnummer 2 påført og får registreringsnummer X1.
Den 15. maj 2009 var bilen i J.T.'s varetægt, og klageren havde på dette tidspunkt endnu ikke set bilen eller talt med J.T. Endvidere bemærkes, at alle synshaller og diverse dokumenter, som blev forelagt klageren, alle indikerer, at det er bilen med stelnummer 2, som klageren købte. Dette bekræftes endda af synshallen, som netop har synet bilen.
Efter den 11. juni 2009 anvendte klageren bilen på de danske landeveje i den tro, at der er tale om bilen med stelnummer 2.
Som følge af ovennævnte og under henvisning til registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, sidste pkt., gøres det gældende, at bilen har kørt på færdselslovens område, men at klageren ikke har vidst dette eller burde vide dette, idet denne, dels fordi alle dokumenter mv. klart indikerer, at klageren var i besiddelse af bilen med stelnummer 2, som der er betalt afgift på, dels fordi klageren, som ikke er fagmand eller har særlig viden omkring biler, var at den klare overbevisning, at han anvendte bilen med stelnummer 2, som jo netop måtte køre på færdselslovens område.
SKATs udtalelse
Der henvises til den dagældende registreringsafgiftslov, lovbekendtgørelse nr. 835 af. 1. juli 2011 § 20.
Den § 20 der henvises til i klagen er fra den nye registreringsafgiftslov, lovbekendtgørelse nr. 615 af 7. juni 2012.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Der skal svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer efter færdselsloven. Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.
Motorkøretøjer skal som udgangspunkt registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, før de tages i brug på færdselslovens område. Det fremgår af registreringslovens § 2, stk. 1.
Bilen som den fremtræder med oprindeligt stelnummer er ikke indregistreret i Danmark. Registreringspligten og registreringsafgiftspligten er indtrådt ved ibrugtagning i Danmark, jf. registreringslovens § 2 og registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.
Det lægges til grund, at afgiftspligten var indtrådt inden klagerens erhvervelse af bilen, jf. tidligere synsrapporter, slutseddel m.m.
Ved lov nr. 481 af 30. maj 2012 blev registreringsafgiftsloven ændret, således § 20, stk. 1 og 2 blev ophævet og i stedet indsattes:
"§ 20. For betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Registreres køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden, er det den registrerede ejer, der som ejer hæfter for betaling af afgiften. Ejeren eller den registrerede ejer hæfter dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, uden at den pågældende vidste eller burde have vidst dette.
Stk. 2. For betaling af afgiften hæfter tillige en virksomhed, der erhvervsmæssigt handler med motorkøretøjer eller påhængs- eller sættevogne til motorkøretøjer, hvis virksomheden har solgt køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden.
Stk. 3. For betaling af afgiften af et importeret køretøj hæfter tillige importøren, hvis denne har bevirket eller medvirket til, at afgiftsgrundlaget er fastsat for lavt.
Stk. 4. For betaling af afgiften hæfter tillige en efterfølgende ejer af køretøjet, hvis den pågældende ved køretøjets erhvervelse vidste eller burde have vidst, at der ikke var betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov.
Stk. 5. For betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov".
Efter den ændrede registreringsafgiftslov hæfter klageren ikke, idet der ikke er grundlag for at antage, at klageren vidste eller burde have vidst, at der ikke var betalt afgift af bilen, jf. § 20, stk. 4.
Af lov nr. 481 af 30. maj 2012 § 7 fremgår, at loven trådte i kraft den 6. juni 2012. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lovændringen, at de dagældende hæftelsesregler for betaling af registreringsafgift af et køretøj ikke var hensigtsmæssige og at der verserede en række sager herom for domstolene. Lovforslaget havde til formål at klargøre disse regler.
Da SKATs afgørelse er truffet efter ændringslovens ikrafttrædelsestidspunkt og da klageren efter den nye affattelse af bestemmelsen ikke hæfter som efterfølgende ejer af køretøjet, anses klageren ikke at hæfte for den manglende betaling af registreringsafgiften.
Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse.