Banksager skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans, men udsættes på behandling af til landsretten allerede henviste sager
Højesteret har afsagt to enslydende kendelser i 50 sager. Kæremålene angik, om hovedsagerne anlagt ved Københavns Byret, skulle behandles af Østre Landsret som 1. instans, og, hvis der ikke skulle ske henvisning, om sagernes behandling skulle udsættes med henblik på at afvente udfaldet af en række prøvesager, som allerede var henvist til behandling ved Østre Landsret.
Landsretten stadfæstede byrettens kendelse, hvorefter betingelserne for henvisning ikke var opfyldt bl.a. med den begrundelse, at der allerede var henvist sager til landsretten, og at de allerede henviste sager repræsenterede en tilstrækkelig variation over sagernes faktiske og retlige omstændigheder, og at afgørelsen af prøvesagerne måtte forventes at afklare de principielle retsspørgsmål, der var rejst. Landsretten fandt, at det var påkrævet at udsætte forberedelsen af sagerne.
Højesteret fandt, at det efter de foreliggende oplysninger ikke på nuværende tidspunkt var påkrævet eller hensigtsmæssigt at henvise sagerne, og tiltrådte, at det var påkrævet at udsætte sagerne på de i landsretten verserende sager.
