Lejer kunne under behandling af sag om krav efter fraflytning ændre betegnelsen for udlejer
Sagen angik en lejeretlig tvist, der opstod mellem A og Gerdes Ejendomme ApS i forbindelse med A’s fraflytning af et lejemål, som han havde lejet af Gerdes Ejendomme ApS. Efter to kendelser fra Huslejenævnet udtog A som selvmøder stævning mod Martin Gerdes Holding ApS. Da stævningen ikke opfyldte kravene hertil, fastsatte byretten en frist for berigtigelse. A antog herefter en advokat, der indgav en supplerende stævning, hvori Gerdes Ejendomme ApS var anført som sagsøgte. Såvel den oprindelige som den supplerende stævning blev sendt til forkyndelse for Martin Gerdes Holding ApS. Samtidig hermed blev stævningerne sendt til Gerdes Ejendomme ApS med henblik på selskabets bemærkninger til ændring af betegnelsen for sagsøgte.
Højesteret bemærkede, at de to selskaber, der er koncernforbundne, fra sagens forkyndelse har været bekendt med, at sagen drejede sig om de lejeretlige uoverensstemmelser, der var opstået mellem Gerdes Ejendomme ApS og A i forbindelse med A’s fraflytning af et lejemål, og at selskaberne var bekendt med Huslejenævnets afgørelser.
Højesteret vurderede, at det forhold, at A i den oprindelige stævning ved en fejl havde anført Martin Gerdes Holding ApS som sagsøgte, ikke under de foreliggende omstændigheder kunne antages at have haft betydning for Gerdes Ejendomme ApS’ mulighed for at varetage sine interesser under retssagen. Højesteret fastslog derfor, at betegnelsen af sagsøgte kunne ændres til Gerdes Ejendomme ApS.
