Højesterets kendelse af 24. juni 2021 i sag 1/2021

Info

Resumé:

Anmodning om prøveudskrivning fra forvaring ikke taget til følge


T blev den 19. juni 2007 idømt forvaring efter straffelovens § 70 for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. 


T havde under forvaringen alene haft ledsagede udgange, men var ikke i øvrigt indgået i et udslusningsforløb med f.eks. uledsagede udgange eller udskrivning til pensionat. Fraværet heraf skyldtes til dels T’s adfærd under afsoningen, hvor han bl.a. var ikendt flere disciplinære sanktioner. 


Under sagen var der fremlagt en udtalelse fra en psykiatrisk speciallægekonsulent og en erklæring fra Retslægerådet, hvor det blev vurderet bl.a., at der var behov for et egentligt udslusningsforløb som en nødvendig forudsætning for lægeligt at kunne vurdere, om den tidligere dokumenterede nærliggende risiko for alvorlig personfarlig adfærd var aftaget i så afgørende grad, at en lempelse af forvaringen var forsvarlig.


Højesteret fandt, at der henset til den tidsmæssige udstrækning af forvaringen var et særligt behov for at gennemføre det udslusningsforløb, som ifølge Retslægerådets erklæring udgjorde en nødvendig forudsætning for prøveudskrivningen. Højesteret tiltrådte imidlertid, at det på nuværende tidspunkt var nødvendigt at opretholde forvaringen, jf. straffelovens § 72, og at dette ikke udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.


Landsretten var nået til samme resultat.