Højesterets kendelse af 23. april 2015 i sag 250/2014

Info

Resumé:

Kære af byrettens afvisning af at genoptage en udeblivelsesdom krævede tilladelse fra Procesbevillingsnævnet

 

Sagen angik forståelsen af bestemmelsen i retsplejelovens § 389 a, hvorefter kendelser og andre be-slutninger, der afsiges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, ikke kan kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.

 

Byretten havde efter afsigelse af udeblivelsesdom tilkendegivet at ville genoptage sagen på betingelse af, at domfældte indbetalte de idømte sagsomkostninger til retten eller stillede sikkerhed for betalin-gen. Da retten ikke modtog sikkerhedsstillelsen, afviste retten at genoptage sagen.

 

Domfældte kærede denne afgørelse til landsretten, som afviste kæremålet med henvisning til, at afgørelsen var omfattet af retsplejelovens § 389 a, og at der ikke forelå kæretilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

 

Højesterets flertal udtalte bl.a., at kærebegrænsningsreglen i § 389 a er begrundet i et hensyn til at aflaste landsretterne og nedbringe sagsbehandlingstiden i byretten, og at kæremål vedrørende genoptagelse af udeblivelsesdomme er inddraget i forbindelse med vurderingen af reglens administrative konsekvenser. Afgørelser om genoptagelse af en sag, efter at der er afsagt en udeblivelsesdom, træffes i et tidsrum mellem, at udeblivelsesdommen er afsagt, og at sagsbehandlingen i givet fald kan fortsætte. Behandlingen af en sag kan også genoptages, selv om udeblivelsesdommen ikke er nået at blive afsagt endnu. Flertallet fandt på den baggrund, at selve den forudgående afgørelse af, om behandlingen af en anlagt sag skal genoptages, må sidestilles med en afgørelse, der er truffet under forberedelse af hovedforhandlingen.

 

Højesterets mindretal udtalte bl.a., at en afgørelse af, om en sag skal genoptages, tidsmæssigt træffes efter, at der er afsagt udeblivelsesdom. Sker der ikke genoptagelse af sagen, står den afsagte udeblivelsesdom ved magt, og i denne situation genoptages sagens forberedelse ikke i byretten. I de tilfælde, hvor sagen genoptages, kan forberedelsen først anses for genoptaget i byretten, når beslutning om gen-optagelse er truffet og en eventuel betingelse om betaling af eller sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger er opfyldt. Mindretallet fandt på den baggrund, at selve afgørelsen af, om en sag, der er afgjort ved en udeblivelsesdom, skal genoptages, ikke kan anses for truffet ”under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse”. Mindretallet fandt herefter, at byrettens afslag på genoptagelse ikke var omfattet af kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 389 a.

Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og Højesteret stadfæstede således landsrettens afvisning af kæremålet.