A havde retshjælpsforsikring med et dækningsmaksimum på 200.000 kr. til førelse af en retssag mod B og C. Efter sagens førelse i to instanser havde A afholdt udgifter for i alt 246.175 kr. A ansøgte om godtgørelse fra statskassen af beløbet på 46.175 kr., der oversteg forsikringens maksimum.
Højesteret fandt, at betingelserne for omkostningsgodtgørelse i retsplejelovens § 136, stk. 1, var opfyldt. Efter retsplejelovens § 336, stk. 2, ville omkostningerne ved sagen derfor blive dækket af statskassen, i det omfang statskassen ville have ydet dækning, hvis der havde været meddelt fri proces.
Højesteret fandt, at der efter sagens værdi, karakter og omfang ikke ville være grundlag for at fastsætte et salær til A’s advokat, der ville overstige det beløb, som ville kunne dækkes inden for retshjælpsforsikringens dækningsmaksimum, hvis A havde haft fri proces under anken. Der var derfor ikke grundlag for omkostningsgodtgørelse.
