T var ved Retten i Koldings dom af 28. februar 2017 idømt fængsel i 1 år, 11 måneder og 14 dage. Den 15. marts 2017 ankede T’s daværende advokat byrettens dom til landsretten, som afviste at admittere anken.
Højesteret udtalte, at T’s anke skulle have været iværksat inden 14 dage efter dommens afsigelse, jf. retsplejelovens § 904, stk. 1, men fandt, at overskridelsen af ankefristen på grund af den rådgivning, som T modtog fra sin daværende advokat, måtte antages at skyldes grunde, som ikke kunne tilregnes T, jf. retsplejelovens § 910, stk. 2.
T’s påstand om admittering af anken blev herefter taget til følge.
