En andelshavers for sene betaling af boligafgift var af uvæsentlig betydning, da andelshaveren var ude af stand til at varetage sine økonomiske interesser
En andelshaver betalte ikke rettidigt sin boligafgift mv. for august 2018 og modtog derfor den 14. august 2018 et påkravsbrev fra andelsboligforeningen. Ved brev af 3. september 2018 blev andelshaveren underrettet om, at andelsboligforeningens bestyrelse havde truffet beslutning om at ekskludere ham fra andelsboligforeningen. Andelshaveren betalte restancen den 5. oktober 2018.
Højesteret fastslog, at misligholdelsen som udgangspunkt måtte anses for at være væsentlig med den virkning, at andelsboligforeningen var berettiget til at foretage eksklusion og bringe andelshaverens boligret til ophør. Udgangspunktet måtte dog fraviges, hvis der forelå sådanne særlige omstændigheder, at det forhold, der lå andelshaveren til last, måtte anses for at være af uvæsentlig betydning.
Højesteret lagde til grund bl.a., at andelshaveren blev tvangsindlagt den 31. juli 2018 og på ny blev indlagt den 30. november 2018 under en psykiatrisk diagnose. Højesteret fastslog herefter, at andelshaveren var ude af stand til at varetage sine økonomiske interesser fra den 31. juli 2018 og i en længere periode herefter, og at misligholdelsen derfor måtte anses for at være af uvæsentlig betydning. Andelshaveren kunne således ikke ekskluderes fra andelsboligforeningen.
