Højesterets kendelse af 16. januar 2017 i sag 110/2016

Info

Resumé:

Forsikringsselskabs regreskrav mod den ansvarlige for en olieforurening og dennes ansvarsforsikringsselskab var ikke forældet


Der blev den 21. april 2004 konstateret en olieforurening fra en olietank på en ejendom i Faxe Kommune. Kommunen udstedte den 31. oktober 2005 et påbud til ejerne af ejendommen om at fjerne en del af jordforureningen, jf. jordforureningslovens § 48. Ejerne klagede over afgørelsen, og Natur- og
Miljøklagenævnet ændrede den 18. juli 2011 kommunens oprensningspåbud til et påbud om at udarbejde et projekt for en mere omfattende oprensning af forureningen. Efter et yderligere undersøgelsespåbud den 20. februar 2012 udstedte kommunen den 12. november 2012 påbud om oprensning af størstedelen af forureningen. Den 5. juli 2013 meddelte kommunen ejerne, at påbuddet ansås for efterkommet. Grundejernes forpligtelse til at efterkomme myndighedernes påbud var omfattet af en obligatorisk forsikring hos Topdanmark.


Parterne var under sagen enige om, at forureningen skyldtes en håndværksmæssig fejl begået af Rønnede VVS (nu Investeringsselskabet af 2. juli 2007), som var ansvarsforsikret hos If Skadeforsikring.


Spørgsmålet var herefter, om Topdanmarks erstatningskrav var forældet, herunder fra hvilken dato forældelsesfristens begyndelsestidspunkt skulle regnes.


Højesteret fastslog, at Topdanmark først havde grundlag for at rejse erstatningskrav, når der forelå et bindende påbud efter jordforureningslovens § 48. Højesteret fandt på denne baggrund, at der forelå særlige omstændigheder, der medførte, at den 3-årige forældelsesfrist først begyndte at løbe, når der var meddelt et bindende påbud, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.


Da Topdanmarks krav angik udgifterne til opfyldelse af to undersøgelsespåbud af 18. juli 2011 og 20. februar 2012 samt kommunens oprydningspåbud af 12. november 2012, og da parterne den 16. august 2011 havde aftalt, at suspendere forældelsesfristen fra denne dato, var ingen del af Topdanmarks krav forældet.

 

Højesteret stadfæstede herefter byrettens kendelse og hjemviste sagen til fortsat behandling ved byretten.