Sagen angik, om landsretten under hovedforhandlingen af skattesag skal tiltrædes af to sagkyndige medlemmer.
Skattesagen angår, om Sandoz’ koncerninterne afregningspriser har været i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Sagens hovedspørgsmål er, om afskrivninger på goodwill skal indgå som en omkostning i forbindelse med fastlæggelsen af Sandoz’ driftsresultat ved sammenligningen med uafhængige selskabers driftsresultat.
Højesteret udtalte, at afgørelsen af dette spørgsmål i det væsentlige beror på en juridisk vurdering. Højesteret udtalte endvidere, at forhold af regnskabsteknisk karakter, der måtte være af betydning for landsrettens vurdering, i fornødent omfang og mest hensigtsmæssigt kan belyses ved sagkyndig erklæring eller vidneførsel.
Højesteret fastslog herefter, at sagen ikke har en sådan karakter, at der i landsretten skal medvirke sagkyndige medlemmer.
