Sagen angik, om en ankesag, som af landsretten var afvist på grund af manglende indlevering af ekstrakt, på ny skulle tages under behandling i landsretten, jf. retsplejelovens § 372, stk. 3. Efter denne bestemmelse kan en anke, der hæves eller afvises af anden grund end overskridelse af ankefristen, med rettens tilladelse på ny tages under behandling, såfremt ny ankestævning indleveres på rettens kontor inden 2 uger efter, at sagen blev hævet eller afvist.
Højesteret udtalte, at den ankestævning, som A havde fremsendt til landsretten efter ankesagens afvisning, opfyldte retsplejelovens betingelser for, hvad en ankestævning skal indeholde, og at denne ankestævning var indleveret rettidigt.
Højesteret udtalte endvidere, at det forhold, at A i den oprindelige ankesag ikke havde indbetalt retsafgift og ikke havde indleveret ekstrakt inden for fristerne herfor, ikke i sig selv kunne medføre, at der ikke burde gives tilladelse til fornyet behandling af anken.
Højesteret bemærkede endelig, at der heller ikke i øvrigt var oplyst sådanne særlige omstændigheder ved sagens forløb, at anmodning om fornyet behandling af anken ikke burde tillades.
Højesteret fandt herefter, at A’s anke på ny skulle tages under behandling i landsretten.