Landsretten kunne ikke afvise ankesager med henvisning til retsplejelovens § 368 a, bl.a. fordi sagerne var af særlig betydning for appellanten
Byretten besluttede ved dom af 10. januar 2020, at den fælles forældremyndighed over A og B’s fælles barn C skulle ophæves, og at forældremyndigheden skulle tillægges B. Ved dom afsagt samme dag besluttede byretten, at A skulle anerkende, at B alene har ret til at fortsætte lejeforholdet vedrørende A og B’s fælles lejemål.
Ved dom af 9. marts 2020 afviste landsretten ankesagerne med henvisning til retsplejelovens § 368 a. Landsretten fandt, at der ikke var udsigt til, at sagerne ville få et andet udfald end i byretten, og at sagerne ikke var af principiel karakter, og at der ikke var grunde, der i øvrigt talte for, at sagerne skulle behandles i to instanser.
Højesteret fandt, at ankesagen om forældremyndighed måtte anses for at have særlig betydning for A, idet sagen angik ophævelse af den fælles forældremyndighed over A’s søn. Herefter, og under hensyn til sagens karakter i øvrigt, var betingelserne for at afvise A’s anke til landsretten ikke opfyldt. Da byretten havde truffet afgørelse i sagen om lejemålet bl.a. på baggrund af sagen om forældremyndighed, og sagerne derfor var tæt forbundne, fandt Højesteret, at der forelå sådanne grunde, der talte for, at sagen burde behandles af landsretten, og at betingelserne for at afvise A’s anke til landsretten ikke var opfyldt.
Højesteret ophævede landsrettens dom og hjemviste sagerne til behandling ved landsretten.
