En sag om brud på tavshedspligt og en sag om efterfølgende videregivelse af fortrolige oplysninger var ikke den samme sag i forhold til retsplejelovens regler om aktindsigt.
T var tiltalt for under tilblivelsen af en bog at have brudt sin tavshedspligt ved at videregive fortrolige oplysninger til bogens forfatter, T2. T var sigtet for uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger ved, på et tidspunkt hvor der var nedlagt et midlertidigt forbud mod bogens udgivelse, at have omtalt bogens indhold i et interview og ved at have videregivet bogens manuskript til et dagblad.
Sagens hovedspørgsmål var, om forsvareren for T havde ret til aktindsigt i det materiale, der var tilvejebragt til brug for sagen mod T2.
Det følger af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, at en forsvarer har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.
T var ikke sigtet for at have medvirket til de forhold, som T2 var tiltalt for. Sagerne adskilte sig fra hinanden ved at angå forskellige straffebestemmelser og ved at have forskellige angivelser af gerningstidspunkter og udførelsesmåde. Højesteret tiltrådte, at sagen mod T og sagen mod T2 derfor ikke i forhold til § 729 a, stk. 3, var den samme sag.
Selv om der ikke var tale om den samme sag, havde forsvareren for T ret til aktindsigt i det materiale fra sagen mod T2, som ikke kunne udelukkes at have betydning for sagen mod T.
Højesteret tiltrådte endvidere, at T og dennes forsvarer ikke havde krav på at blive underrettet om retsmøder i sagen mod T2, ligesom T ikke som følge af sigtelsen havde ret til at overvære retsmøderne i sagen mod T2.
