Rigsadvokatens afgørelse om udlevering til strafforfølgning i Letland opretholdt
T var af myndighederne i Letland begæret udleveret til strafforfølgning for en række tilfælde af bedrageri. T protesterede mod udlevering med henvisning navnlig til forholdene i fængslerne og omstændighederne under en tidligere varetægtsfængsling i landet.
Højesteret udtalte, at udleveringslovens § 10 h skal fortolkes i overensstemmelse med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og artikel 4 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder. Såfremt myndighederne i udleveringslandet råder over oplysninger, der dokumenterer en reel risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling af frihedsberøvede personer i modtagerlandet, skal myndighederne i udleveringslandet derfor foretage en vurdering af, om denne risiko foreligger for den pågældende person, idet fuldbyrdelsen af en arrestordre ikke må føre til, at personen udsættes for en sådan behandling.
Højesteret fandt, at oplysningerne om forholdene i Letland ikke gav grundlag for at fastslå, at der var reel risiko for, at T ved udlevering ville blive udsat for forfølgelse på grund af sit tilhørsforhold til en bestemt befolkningsgruppe eller blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Rigsadvokatens afgørelse om udlevering blev derfor opretholdt.