Varetægtsfængsling af udlænding var ikke uproportional
Sagen angik, om der i medfør af udlændingelovens § 35, stk. 1, nr. 1, havde været grundlag for at varetægtsfængsle T under behandlingen af en straffeanke.
T var i byretten idømt 6 måneders fængsel samt udvisning af Danmark. T ankede dommen til landsretten, og det blev bestemt, at han skulle være varetægtsfængslet under landsrettens behandling af sagen. Hovedforhandlingen, der var berammet til den 20. juni 2019, blev udsat til den 1. juli 2019 på grund af to medtiltaltes manglende fremmøde. Da de medtiltalte heller ikke mødte den 1. juli 2019, blev sagen udsat igen, nu til den 26. august og 2. september 2019. Landsretten traf samtidig afgørelse om, at T, der på daværende tidspunkt havde været varetægtslet i 8 måneder og 20 dage, skulle forblive varetægtsfængslet under anken, og indtil der var afsagt dom i sagen.
Hovedspørgsmålet var, om varetægtsfængslingen den 1. juli 2019 var proportional. Herom udtalte Højesteret, at varetægtsfængsling efter udlændingelovens § 35, stk. 1, nr. 1, kan ske, selv om frihedsberøvelsen vil overstige den forventede straf, såfremt den pågældende findes skyldig. Der skal imidlertid også ved fængsling efter denne bestemmelse foretages en proportionalitetsvurdering.
Efter oplysningerne om baggrunden for, at hovedforhandlingen blev gennemført den 26. august og 2. september 2019 og ikke som oprindeligt planlagt den 20. og 21. juni 2019, fandt Højesteret, at sagen måtte anses for at være fremmet med fornøden hurtighed. Der var heller ikke i øvrigt grundlag for at anse den fortsatte fængsling af T for uproportional.
