T, som var indrejst i 2006 fra Polen, og hvis forældre boede i Danmark, blev i maj 2010 tiltalt for røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, idet han havde grebet fat i en person, som en medtiltalt havde taget en mobiltelefon fra. Byretten idømte T en betinget straf på 3 måneder og udviste ham af Danmark med indrejseforbud i 4 år. Landsretten stadfæstede straffen på fængsel i 3 måneder, men fandt ikke, at der var grundlag for at gøre straffen betinget. Landsretten fastholdt udvisningen.
Højesteret lagde til grund, at det var medgerningsmanden, der tog mobiltelefonen ud af hånden på forurettede og kom i klammeri med denne, mens T kun ganske kortvarigt greb fat i forurettede bagfra. Der var ikke oplysninger i sagen, der pegede i retning af, at forholdet var planlagt. På denne baggrund tiltrådte Højesteret, at straffen var fastsat til fængsel i 3 måneder. Under hensyn til forholdets begrænsede og tilfældighedsprægede karakter samt under hensyn til, at T ikke tidligere var straffet og i øvrigt havde gode personlige forhold, fandt Højesteret at straffen skulle være betinget. Højesteret fandt ikke grundlag for at udvise T, men idømte i stedet T betinget udvisning i medfør af udlændingelovens § 24 b med prøvetid på 2 år fra Højesterets dom, således at han derved er advaret mod på ny at begå kriminalitet.
