A deltog i en forebyggende folkeundersøgelse med tilbud om mammografiscreening hvert andet år til kvinder i alderen 50-69 år. Ifølge de kliniske retningslinjer for mammografiscreeninger var screeningsintervallet maksimalt 27 måneder. A blev som følge af manglende ressourcer indkaldt 38 dage for sent i forhold til screeningsintervallet. Ved screeningen fik A konstateret brystkræft.
Sagen angik for Højesteret ikke, om den forsinkede screening havde medført en forværring af A’s sygdom, men alene om forsinket screening på grund af ressourcemangel kunne medføre erstatning efter reglerne om erstatning for patientskader. Af de grunde, som landsretten havde anført, tiltrådte Højesteret, at de ressourcemæssige hindringer for rettidige indkaldelser til mammografi under den forebyggende folkeundersøgelse ikke var omfattet af reglerne om erstatning for patientskader.