Arbejdsret
Grønland & Færøerne
Menneskerettigheder
Pensionsret
Flytning af As tjenestested fra Tasiilaq til Nuuk kunne ikke anses for stillingsnedlæggelse, og A havde derfor ikke ret til rådighedsløn
Kommuneqarfik Sermersooq flyttede i 2015 As tjenestested fra Tasiilaq til Nuuk. Da hun ikke ønskede at gøre tjeneste i Nuuk, blev hun fritstillet og fik tre måneders løn. Sagen angik, om A havde ret til tre års rådighedsløn efter den grønlandske tjenestemandslov.
Højesteret lagde til grund, at der ikke skete andre ændringer i As stilling end flytningen af tjenestestedet. Hendes stilling blev således ikke nedlagt, men omplaceret.
Højesteret anførte, at der ved vurderingen af, om en tjenestemands stilling efter den danske tjenestemandslov skal anses for nedlagt, skal foretages en konkret bedømmelse af, om der er sket en sådan forandring af stillingsindholdet, at forandringen må sidestilles med en nedlæggelse af stillingen. Det må herved vurderes, om stillingen er så afgørende forandret, at der reelt er tale om en helt anden stilling.
Højesteret fandt, at der efter ordlyden og forarbejderne til den grønlandske tjenestemandslov skal foretages en tilsvarende vurdering af spørgsmålet, om en tjenestemands stilling skal anses for nedlagt. Ved denne vurdering af, om der er sket nedlæggelse af stillingen, er det selve stillingens indhold, der er afgørende, mens der ikke kan lægges vægt på, om en ændring af stedet for tjenestens udøvelse er af betydning for tjenestemandens øvrige livsførelse. Højesteret fandt heller ikke, at der kan lægges vægt på tjenestemandens alder eller anciennitet i stillingen.
Da indholdet, omfanget og beskaffenheden af As stilling var det samme efter ændringen af tjenestestedet, fandt Højesteret, at stillingen ikke kunne anses for nedlagt, og A havde derfor ikke ret til rådighedsløn.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 kunne ikke føre til et andet resultat.
Landsretten var kommet til et andet resultat.