Forrentning af erstatningskrav efter arbejdsskadesikringsloven skulle ske af beløbet før indeholdelse af skat (bruttobeløbet)
A og B havde begge fået tilkendt erhvervsevnetabserstatning i medfør af arbejdsskade-sikringsloven. De tilkendte beløb, som var skattepligtige efter reglerne om A-indkomst, skulle udbetales af Tryg Forsikring A/S efter indeholdelse af skat.
Da beløbene var blevet udbetalt for sent, skulle der ske forrentning efter reglerne i arbejdsskadesikringslovens § 26, stk. 3. Spørgsmålet var, om renterne skulle opgøres af de tilkendte beløb efter indeholdelse af skat (nettobeløbene) eller før indeholdelse af skat (bruttobeløbene).
Højesteret anførte, at bestemmelsen i arbejdsskadesikringslovens § 26, stk. 3, angår forrentning af erstatninger og godtgørelsesbeløb efter arbejdsskadesikringsloven, og at beskatningen af disse beløb ikke er reguleret i arbejdsskadesikringsloven, men i skattelovgivningen. Bestemmelsen måtte derfor naturligt forstås således, at den sigter til de beløb, som arbejdsskademyndighederne har tilkendt, uanset hvordan sådanne beløb eventuelt beskattes.
Højesteret bemærkede i den forbindelse, at forarbejderne til arbejdsskadesikringsloven ikke gav grundlag for at antage, at den tilskadekomne ikke skulle have krav på renter af det fulde tilkendte beløb. Desuden ville det være i overensstemmelse med almindelige principper for fastsættelse af erstatning og med retsstillingen i sager om renteberegning ved forsinket betaling af løn, hvis forrentningen skete af de tilkendte beløb før indeholdelse af skat (bruttobeløbene).
Højesteret kom på den baggrund frem til, at A og B havde krav på renter af bruttobeløbene.
Landsretten var kommet til samme resultat.
Underinstansernes afgørelse er undervejs i Domsdatabasen
