Højesterets dom af 25. juni 2020 i sag Sag BS-42036/2019-HJR

Info

Resumé:

Royaltybetalinger til moderselskab for at benytte varemærke mv. havde karak­ter af fra­dragsberettigede driftsomkostninger og var på markeds­vil­kår


Adecco A/S, der driver vikar- og bemandingsvirksomhed, betalte i indkomstårene 2006-2009 royalty til sit schweizi­ske mo­derselskab for retten til at anvende va­remærket ”Adec­co” i Dan­mark, knowhow og ad­gang til det internationale Adecco-netværk. Sagen an­gik ansættelsen af Adecco A/S’ skat­tepligtige indkomst i disse ind­komstår. Selskabet aner­kend­te, at en royalty­sats på armslængdevilkår for perioden ikke kunne fastsættes til en højere sats end 2 % af om­sætningen. Ifølge Skatteministeriet skulle fradraget for royalty for alle fire indkomstår ansæt­tes til 0 kr.


Højesteret fandt, at royaltybetalingerne havde karakter af fradragsberettigede drifts­om­kost­nin­ger.


Højesteret fandt endvidere, at Adecco A/S’ transfer pricing-dokumentation for de om­hand­lede indkomstår ikke var mangelfuld i så væsentligt omfang, at det kunne sidestilles med manglen­de dokumentation. Selskabets indkomst kunne derfor ikke ansættes skønsmæssigt af skatte­myn­dig­he­derne.


Højesteret fandt det endelig ikke godtgjort, at en royaltysats på 2 % ikke var udtryk for hono­re­­ring på markedsvilkår, eller at Adecco A/S’ markedsføring i Danmark af Adecco A/S gav grundlag for i royaltybetalingen at fratrække en manglende vederlæggelse eller kompensation for en markedsføring af det globale varemærke.


Landsretten var kommet til et andet resultat.