Prøvegravninger anset for omfattet af betalingsforpligtelsen efter gæsteprincippet
Sagen angik prøvelse af det daværende Transport- og Bygningsministeriums afgørelse om, at Radius som ledningsejer skulle betale udgifterne til nogle prøvegravninger, som Københavns Kommune – i forbindelse med kommunens beslutning om at ombygge Frederikssundsvej – havde foretaget med henblik på lokalisering af Radius’ elkabler.
Højesteret fastslog, at der med den dagældende ledningsejerregisterlov ikke er gjort udtømmende op med en ledningsejers forpligtelse til at give oplysninger om sine ledningers placering til vejmyndigheden. Højesteret fastslog endvidere, at den dagældende vejlovs gæsteprincip indebærer, at en ledningsejer er forpligtet til at oplyse om en mere præcis placering af sin ledning end den, der følger af den dagældende ledningsejerregisterlov, hvis det er nødvendigt for vejmyndigheden at have kendskab hertil med henblik på en stillingtagen til, om en ændret anvendelse af vejarealet nødvendiggør omlægning af ledningen, eller om den ændrede anvendelse af arealet, eventuelt med tilpasninger af vejprojektet, kan gennemføres uden omlægning af ledningen. Højesteret fastslog herefter, at prøvegravninger med dette formål må anses for omfattet af betalingsforpligtelsen efter den dagældende vejlovs gæsteprincip.
Efter sagens oplysninger lagde Højesteret til grund, at de prøvegravninger, som kommunen foretog, var nødvendige for, at kommunen kunne vurdere, om gennemførelsen af ombygningen af Frederikssundsvej nødvendiggjorde omlægning af Radius’ elkabler, eller om vejprojektet, eventuelt med tilpasninger, kunne gennemføres uden omlægning af kablerne.
Højesteret fastslog, at Radius i henhold til den dagældende vejlovs gæsteprincip skulle betale de med prøvegravningerne forbundne udgifter.
