Højesterets dom af 22. november 2001 i sag II 497/2000

SKM2002.298.HR

Relaterede retsområder

Resumé

En sælger, der havde erkendt sit erstatningsansvar og betalt erstatning i forbindelse med afståelse af et overskudsselskab, blev ved landsretten pålagt den strengere hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5 og dømt til at tilbageføre et beløb svarende til de tabte selskabsskatter incl. renter efter selskabsskatteloven til det tømte overskudsselskabs konkursbo. Han blev derudover pålagt at erstatte boomkostninger m.v. Landsretten fordelte endvidere det indbyrdes ansvar mellem sælger og de banker - der på henholdsvis sælger- og køberside havde medvirket ved overdragelsen - samt mellem en række personer, der var adciteret under sagen.

Sælger indbragte dommen for Højesteret, hvor han blev frifundet for hæftelsen efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5. Sælger havde i forbindelse med købesummens berigtigelse tilsigtet at overføre selskabets midler til en ny konto for selskabet i købers bank.

Ved en fejl fra sælgers banks side blev midlerne i stedet overført til købers konto, hvorfra købesummen blev betalt. Under disse omstændigheder fandtes sælger ikke at have truffet eller opretholdt en disposition, der kunne medføre hæftelse efter den nævnte § 84, stk. 5, og bankens fejl kunne ikke i sig selv føre til et andet resultat.

Parter

A
(advokat Per Magid)

mod

Anpartsselskabet af H1 under konkurs
(kammeradvokaten ved advokat Sune Fugleholm)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 15. afdeling den 23. oktober 2000.

Afsagt af højesteretsdommerne

Per Sørensen, Per Walsøe, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard og Jytte Scharling,

Appellanten, A, har gentaget sin påstand om frifindelse.

Indstævnte, Anpartsselskaber af 13. december 1991 under konkurs, har påstået stadfæstelse.

For Højesteret angår sagen således alene konkursboets krav mod A vedrørende hæftelsen efter § 84, stk. 5, i den dagældende anpartsselskabslov.

Højesterets bemærkninger

Aftalen om overdragelse af overskudsselskabet havde ikke karakter af en normal forretningsmæssig disposition, og A, sælgeren af selskabet, har erkendt, at han ved salget af selskabet på uforsvarlig måde tilsidesatte skattevæsenets interesser og derfor er erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab på 420.064 kr.

Ifølge punkt 2.5 i overdragelsesaftalen skulle købesummen overføres til sælgers pengeinstitut på betingelse af, at selskabets kontante midler straks herefter blev overført til "SELSKABETs konto i et af KØBER anvist pengeinstitut". Købers advokat fremsendte den 15. juni 1992 overdragelsesaftalen i underskrevet stand til sælgers revisor og meddelte samtidig, at han havde "instrueret Banken om effektueringen". Samme dag anmodede revisor sælgers bank om at overføre selskabets midler og telefaxede i forbindelse hermed til banken en kopi af en del af overdragelsesaftalen, herunder bestemmelserne om købesummen og dens betaling. I telefaxskrivelsen anførte revisor bl.a., at "Deres assistance udbedes vedr punkt 2.5." Banken overførte herefter selskabets midler til køberens bank alene med angivelse af det kontonummer, denne havde oplyst.

Under de anførte omstændigheder, hvor det såvel af aftalen som af revisors betalingsinstruks fremgik, at beløbet skulle overføres til selskabets konto, finder Højesteret det ikke godtgjort, at sælgeren - eller nogen, der var bemyndiget til at disponere på hans vegne - må have indset, at selskabets midler blev stillet til rådighed for køber i forbindelse med dennes erhvervelse af anparterne i selskabet. Da A herefter ikke har truffet eller opretholdt en disposition efter § 84, stk. 2, hæfter han ikke efter § 84, stk. 5. Det bemærkes herved, at den af banken begåede fejl ved overførslen af midlerne ikke i sig selv kan føre til, at sælger pålægges hæftelse efter denne bestemmelse. Højesteret tager herefter As frifindelsespåstand til følge.

Thi kendes for ret

Appellanten, A, frifindes.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal indstævnte, Anpartsselskabet H1 under konkurs, inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 60.000 kr. til appellanten.