Højesterets dom af 21. september 2020 i sag Sag BS-28620/2019-HJR

Print

Relaterede love

Erstatningsansvarsloven
Forældelsesloven
Forsikringsaftaleloven
Færdselsloven

Relaterede retsområder

Erstatningsret

Resumé

Forældelse af krav på erstatning


A kom til skade ved et færdselsuheld den 5. februar 2009, da han på motorcykel blev ramt af en bil, der var ansvarsforsikret hos Alm. Brand A/S.

Sagen angik, om der i den periode, hvor A var repræsenteret i sagen over for Alm. Brand af advokat B, partner i X-advokater I/S, indtrådte forældelse af A’s krav på erstatning for tab af erhvervsevne og tabt arbejdsfortjeneste. I bekræftende fald var parterne enige om, at X-advokater skulle betale erstatning til A.


Spørgsmålet i sagen var, om forældelsen af kravene var foreløbigt afbrudt efter forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, og forældelseslovens § 21, stk. 5, inden forældelsesfristen på 3 år var udløbet, således at forældelse ikke var indtrådt, da advokat B udtrådte af sagen. Vedrørende kravet på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste var spørgsmålet endvidere, om forældelsesfristen på 3 år – uanset om forældelse var foreløbigt afbrudt – overhovedet var udløbet på det nævnte tidspunkt.


For så vidt angik krav på erstatning for tab af erhvervsevne fandt Højesteret efter en konkret vurdering, at den foreløbige afbrydelse efter de nævnte bestemmelser var ophørt mere end 1 år, før advokat B udtrådte af sagen, og at kravet derfor var forældet.


For så vidt angik krav på tabt arbejdsfortjeneste fandt Højesteret, at kravet var opstået mere end 3 år før advokat B’s udtræden af sagen, jf. forældelseslovens § 2, stk. 4, og at forældelsesfristen ikke var suspenderet på grund af utilregnelig uvidenhed om skyldneren, med den virkning at fristen først udløb efter advokat B’s udtræden af sagen, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. Højesteret fandt endvidere, at afbrydelsen af forældelsen i henhold til forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, var ophørt senest på det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet havde fastholdt sin afvisning af kravet om erstatning for tab af erhvervsevne, og dermed mere end 1 år, før advokat B udtrådte af sagen. Kravet på tabt arbejdsfortjeneste var herefter også forældet.

Landsretten var nået til samme resultat.

File name:

-

File size:

-

Title:

-

Author:

-

Subject:

-

Keywords:

-

Creation Date:

-

Modification Date:

-

Creator:

-

PDF Producer:

-

PDF Version:

-

Page Count:

-

Page Size:

-

Fast Web View:

-

Preparing document for printing…
0%