Højesterets dom af 21. september 2016 i sag 232/2015

Info

Resumé:

Kommune overholdt ikke grundsætningen om saglig forvaltning ved at påtage sig en servitut om fravigelse af det såkaldte gæsteprincip


Ved en udskillelse af de kommunale forsyningsselskaber i 2007 overtog Hvidovre Spildevand et regnvandsbassin beliggende langs
Holbækmotorvejen, mens Hvidovre Kommune forblev ejer af grundarealet. Regnvandsbassinet blev herefter omfattet af det såkaldte gæsteprincip, som regulerer, om det er grundejeren eller ”ledningsejeren”, der skal betale for omlægning af ledninger mv. I 2010 vedtog Folketinget en lov om anlæggelse af en ny jernbane mellem København og Ringsted, hvilket gjorde det nødvendigt at nedlægge regnvandsbassinet. Ifølge anlægslovens forarbejder skulle staten betale for ledningsomlægninger mv., medmindre gæsteprincippet gjaldt. I 2011 tinglyste kommunen efter aftale med forsyningsvirksomheden en servitut på grundarealet, hvoraf fremgik, at forsyningsvirksomheden havde betalt 30.000 kr. til kommunen som erstatning for, at gæsteprincippet ikke gjaldt for regnvandsbassinet. Grundarealet, hvor regnvandsbassinet ligger, blev eksproprieret til fordel for Banedanmark i 2013.


Højesteret udtalte, at kommunen ved at påtage sig den omhandlede servitut ikke havde overholdt grundsætningen om saglig forvaltning. Højesteret lagde herved vægt på, at gæsteprincippet ville indebære, at forsyningsvirksomheden skulle betale for den omlægning af regnvandsbassinet, der blev nødvendig som følge af anlægget af den nye jernbanelinje. Højesteret lagde endvidere vægt på, at såvel kommunen som forsyningsvirksomheden var klar over, at udgiften til omlægning af regnvandsbassinet ville blive betydelig, at servitutaftalen om fravigelse af gæsteprincippet udelukkende havde til hensigt at staten kom til at betale for omlægningen, og at kommunen således varetog forsyningsvirksomhedens økonomiske interesser på bekostning af statens. Da der ikke var hensyn, der talte herimod, fastslog Højesteret, at servitutten måtte anses for ugyldig.
 

Højesteret stadfæstede landsrettens dom.