To betalinger af supplerende finansiel sikkerhed blev omstødt
Sagen angik, om to supplerende sikkerheder, som var stillet henholdsvis 3 og 4 dage efter afgivelse af påkrav i medfør af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, kunne omstødes. Ifølge aftalen skulle de supplerende sikkerheder have været stillet inden for én hverdag efter påkrav.
Højesteret tiltrådte, at årsagen til, at de to sikkerheder først blev stillet henholdsvis 3 og 4 dage efter påkrav, var sikkerhedsstillers manglende likviditet. Sikkerhederne var derfor ikke stillet uden unødigt ophold, hvorfor de kunne omstødes.
En anmodning om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen blev ikke taget til følge.