Retsforfølgning for et forhold, for hvilket der tidligere var sket frifindelse ved en endelig dom, var i strid med forbuddet mod dobbelt strafforfølgning
T offentliggjorde den 5. august 2016 på Facebook overvågningsbilleder fra en dagligvarebutik med henblik på at sikre pågribelsen af den mand, som dagen forinden havde blottet sig for hendes datter og dennes veninde.
Anklagemyndigheden rejste tiltale mod T for overtrædelse af persondatalovens § 26 a ved at have videregivet billeder af en identificerbar person optaget med overvågningsudstyr uden dennes samtykke. Ved dom af 10. marts 2017 blev T frifundet med den begrundelse, at bestemmelsen kun omfattede den, som var ansvarlig for optagelsen med overvågningsudstyret.
Ved et nyt anklageskrift af 26. maj 2017 blev T tiltalt for overtrædelse af persondatalovens § 8 ved den 5. august 2016 uberettiget at have videregivet oplysninger om et strafbart forhold uden den registreredes samtykke.
Højesteret fandt, at den nye tiltale i det væsentlige angik de samme faktiske omstændigheder, som T var tiltalt for i den tidligere sag, samt at frifindelsen var sket efter en realitetsprøvelse af betingelserne for at pålægge strafansvar. Dommen var endelig, da den nye tiltale blev rejst. Den fornyede retsforfølgning var derfor i strid med forbuddet mod dobbelt strafforfølgning i artikel 50 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder og artikel 4 i 7. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
