Højesterets dom af 21. januar 2015 i sag 180/2013

Gravid kvinde havde ret til forlængelse af uddannelsesaftale, der udløb under hendes barselsorlov

A indgik i 2007 en uddannelsesaftale med Carsten Skov om uddannelse som anlægsgartner i Carsten Skovs virksomhed i perioden 1. april 2007 - 31. juli 2010. I 2009 blev A gravid med forventet barselsorlov fra den 27. maj 2010.

Spørgsmålet var, om Carsten Skov havde pligt til at forlænge A’s uddannelsesaftale, der udløb under hendes barselsorlov.

Højesteret fastslog, at en elev, der bliver gravid, og som påbegynder barselsorlov, inden u-dannelsesaftalen er udløbet, kan kræve, at aftalen forlænges i nødvendigt omfang. Arbejdsgiveren og eleven skal i første række forsøge at opnå enighed om en forlængelse af uddannelsestiden. Initiativet til en drøftelse heraf vil naturligt komme fra den gravide elev, men arbejdsgiveren har i kraft af sin pligt til oplæring en forpligtelse til at søge afklaret, om der er behov for forlængelse, og om nødvendigt indbringe spørgsmålet for det faglige udvalg.

Højesteret lagde til grund, at A ikke havde tilkendegivet over for Carsten Skov, at hun ikke ønskede uddannelsesaftalen forlænget. A’s skole sendte den 27. maj 2010 et brev til Carsten Skov, der var vedlagt et tillæg til uddannelsesaftalen. Carsten Skov besvarede ikke brevet og forsøgte ikke at få afklaret, om A ønskede en forlængelse. I stedet bad han A om at tilbagele-vere firmaets ejendele med henvisning til, at uddannelsesaftalen udløb den 31. juli 2010. Højesteret fastslog, at Carsten Skov herved havde handlet i strid med erhvervsuddannelsesloven, og at hans tilkendegivelser over for A måtte sidestilles med en afskedigelse i strid med ligebehandlingsloven. Højesteret tilkendte herefter A en godtgørelse svarende til ca. 2 måneders løn.

Landsretten havde frifundet Carsten Skov.