Det var ikke strafbar medvirken til vold, at fem indsatte undlod at sige fra over for grov vold, der blev begået mod en anden indsat i en arrestgård under en gårdtur.
Forurettede, der var på gårdtur i et arresthus sammen med seks andre indsatte, blev under gårdturen udsat for grov vold. En af disse andre indsatte, hvis sag ikke var omfattet af anken for Højesteret, blev i landsretten fundet ansvarlig for den samlede voldsudøvelse.
Landsretten fandt det bevist, at der var i hvert fald to aktive voldsudøvere, men det var ikke bevist, hvem af de andre fem indsatte, der deltog aktivt i volden. Det var derfor nødvendigt for landsretten – og dermed for Højesteret – at bedømme disse fem indsatte ens.
Efter landsrettens bevisresultat var der ikke grundlag for at antage, at nogen af de fem indsatte forud for gårdturen kunne forudse volden, og de havde ikke selv bestemt, hvem de skulle på gårdtur med. Landsretten fandt bl.a., at de fem indsatte, der måtte være klar over, at der blev begået vold i gården, ikke sagde fra over for volden. Der var ikke grundlag for at antage, at nogen af de fem indsatte havde bakket op om volden ved tilråb eller lignende.
Højesteret fandt, at det ikke udgjorde strafbar medvirken til vold, at de fem indsatte undlod at sige fra over for volden, og Højesteret frifandt herefter alle fem indsatte.
