Udleveringsloven Gammel_invalid
Retsplejeloven
Straffuldbyrdelsesloven
Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union
International ret
Procesret
Strafferet
En straf på 1 års fængsel idømt i Polen skulle fuldbyrdes i Danmark efter reglerne i lov om international fuldbyrdelse af straf, og straffen skulle omsættes til den straf, som kunne forventes idømt under en tilsvarende sag i Danmark
T var i Polen idømt en straf på 1 års ubetinget fængsel for bedrageri. Dommen var afsagt i 2009. I januar 2013 anmodede Polen om at få udleveret T til straffuldbyrdelse. I marts 2014 fandt Justitsministeriet, at betingelserne for at udlevere T til straffuldbyrdelse var opfyldt, men Justitsministeriet fandt, at der ikke skulle ske udlevering, da Danmark selv skulle overtage fuldbyrdelsen.
T indbragte sagen for domstolene, og for Højesteret angik sagen, om straffuldbyrdelsen skulle ske efter reglerne i EU-straffuldbyrdelsesloven eller efter reglerne i lov om international fuldbyrdelse af straf.
Parterne var enige om, at det var reglerne i lov om international fuldbyrdelse af straf, der fandt anvendelse, og havde derfor nedlagt samstemmende påstand om, at landsrettens afgørelse skulle ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling ved byretten.
Højesteret lagde til grund, at betingelserne for at anvende reglerne i EU-straffuldbyrdelsesloven ikke var opfyldt, da Polen havde taget forbehold i medfør af artikel 28, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008, hvorfor reglerne i rammeafgørelsen ikke fandt anvendelse på polske domme afsagt inden den 11. december 2011. Det var i stedet de regler, der var gældende forud for rammeafgørelsen, der fandt anvendelse, hvilket var Europarådets konvention af 21. marts 1983, som Danmark havde gennemført ved lov om international fuldbyrdelse af straf.
Højesteret fandt, at det ville have materiel betydning for T, hvorvidt det var reglerne i den ene eller den anden lov, der fandt anvendelse, idet den idømte straf af de danske domstole skulle omsættes til en fængselsstraf svarende til den straf, der kunne forventes idømt under en tilsvarende sag i Danmark, såfremt lov om international fuldbyrdelse af straf fandt anvendelse.
Højesteret tog herefter parternes samstemmende påstand til følge og ophævede by- og landsrettens dom og hjemviste sagen til fornyet behandling ved byretten.