Højesterets dom af 18. januar 2011 i sag 198/2007 og 252/2007

Print

Relaterede love

Relaterede retsområder

Erstatningsret
Obligationsret
Selskabsret

Resumé

Direktør havde handlet ansvarspådragende ved at drøfte en modregningsaftale med debitor, hvori indgik en fordring, der var overdraget til et factoringselskab

Selskaberne Ulmadan Research & Development A/S og Ulmadan Production A/S indgik i foråret 2003 en factoringaftale med Midt Factoring A/S. I overensstemmelse hermed overdrog Ulmadan på samme tidspunkt en fordring til Midt Factoring på licensafgift mod det italienske selskab Gabbiani. Ulmadan kautionerede for fordringen, og overdragelsen blev meddelt Gabbiani. Da der ikke skete betaling, rykkede Midt Factoring Gabbiani for kravet. Gabbiani betalte ikke kravet. I henhold til factoringaftalen rettede Midt Factoring derfor sit krav mod Ulmadan, som uden held søgte at opnå en afdragsordning. I december 2004 indgav Midt Factoring konkursbegæring mod Ulmadan. I den forbindelse kom det frem, at Ulmadans direktør A – under sine overvejelser om kapitalførsel til Ulmadan – havde kommunikeret med Gabbiani om muligheden for at modregne kravet på licensafgift, som var overdraget til Midt Fcatoring, i bl.a. Gabbianis krav mod Ulmadan på forudbetalinger af nogle maskiner.

Midt Factoring anlagde sag mod både A og Ulmadans bestyrelsesformand B med påstand om dækning af selskabets tab. Midt Factoring gjorde bl.a. gældende, at A med B’s vidende havde handlet culpøst ved – uden at orientere Midt Factoring herom – at aftale og gennemføre en modregning med Gabbiani, hvorved fordringen mod dette selskab ophørte. A gjorde herimod gældende, at der ikke var indgået en aftale om modregning, og at Midt Factoring havde udvist egen skyld bl.a. ved ikke at søge at inddrive sit krav hos Gabbiani. B gjorde gældende, at han ikke af A var blevet orienteret om en aftale om modregning.

Højesteret fandt det bevist, at A i sommeren 2003 havde haft en drøftelse med Gabbiani, om hvorvidt der kunne ske modregning af fordringen, der var overdraget til Midt Factoring, i Gabbianis krav på forudbetalinger for maskiner, at A selv var gået ud fra, at der var indgået en modregningsaftale, at A efterfølgende forsøgte at gennemføre modregningen, og at A ikke havde indhentet samtykke fra Midt Factoring eller havde underrettet Midt Factoring om sine dispositioner, men tværtimod havde holdt dem hen. Højesteret udtalte herefter, at A ved sine dispositioner havde handlet erstatningspådragende over for Midt Factoring, at Midt Factoring – hvis de havde været bekendt med A’s dispositioner – ville have fremsat et krav over for Ulmadan om øjeblikkelig betaling, og at Midt Factoring på daværende tidspunkt ville kunne have fået dækning for sit tilgodehavende hos Ulmadan. Der var ikke grundlag for at fastslå, at Midt Factoring havde udvist egen skyld. Højesteret fandt det endelig bevist, at B havde fået at vide, at Midt Factoring var underrettet om og indforstået med A’s dispositioner. B havde ikke i øvrigt handlet ansvarspådragende.

Landsretten var kommet til samme resultat.