En tysk domstol frakendte i november 2014 T førerretten i Tyskland i 9 måneder, idet han i september 2014 havde ført bil i Tyskland med en alkoholpromille i blodet på 1,92.
På baggrund af T’s spirituskørsel i Tyskland rejste anklagemyndigheden i september 2015 tiltale mod ham med påstand om frakendelse af førerretten i Danmark.
Byretten frakendte T førerretten i Danmark i 3 år, hvilket blev stadfæstet af landsretten.
For Højesteret var sagens hovedspørgsmål, om EU-regler, herunder tredje kørekortdirektiv og artikel 50 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (forbuddet mod dobbelt straf), var til hinder for, at der efter den tyske dom blev rejst sag her i landet om frakendelse af førerretten i Danmark.
Højesteret udtalte bl.a., at tredje kørekortdirektiv ikke indeholder regler, der er til hinder for en sådan sag, og at førerretsfrakendelsessagen i Danmark ikke udgjorde en ny strafforfølgning i strid med EU-Charterets artikel 50. Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at fastsætte en kortere frakendelsestid end 3 år.
