Adfærd udvist i anden ikke-finansiel virksomhed gav grund til at antage, at A ikke ville varetage sine bestyrelseshverv i to finansielle virksomheder på forsvarlig måde
Sagen angik prøvelse af en afgørelse fra Finanstilsynet om at påbyde A at nedlægge sine bestyrelseshverv i to finansielle virksomheder, jf. dagældende lov om finansiel virksomhed og dagældende lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Højesteret tiltrådte, at der efter de relevante bestemmelser kunne lægges vægt på adfærd udvist som ledelsesmedlem i en anden ikke-finansiel virksomhed. Højesteret fandt, at det efter bestemmelsernes ordlyd, forarbejder og formål ikke i alle tilfælde, herunder det foreliggende, kunne anses for en betingelse for et påbud, at adfærden ville medføre en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomheden inden for 2-3 år ikke ville kunne fortsætte sin drift.
Højesteret tiltrådte, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Finanstilsynets vurdering af, at A som ledelsesmedlem i en anden virksomhed havde udvist en adfærd af en sådan karakter, at der var grund til at antage, at han ikke ville varetage sine bestyrelseshverv i to finansielle virksomheder på en forsvarlig måde. Der var ikke grundlag for at anse varigheden af påbuddet for at være uproportional.
