Højesterets dom af 16. oktober 2018 i sag BS-8151/2018-HJR

Print

Relaterede retsområder

Procesret

Resumé

Sag afvist som følge af forenings manglende kompetence til at føre retssag i eget navn


Baggrunden for sagens anlæg var, at der frem til 2014 til Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD), som Region Syddanmark er dataansvarlig for, uden lovhjemmel blev indsamlet oplysninger fra praktiserende lægers journaler vedrørende andre sygdomme end de sygdomsområder, hvor dataindsamlingen var godkendt. Dataindsamlingen blev foretaget af Dansk Almenmedicinsk Kvalitetsenhed (DAK-E) som databehandler. Dataindsamlingen blev herefter indskrænket til de sygdomsområder, hvor dataindsamling var lovlig, og DAK-E slettede de ulovligt indsamlede data i DAMD. Efter Patientdataforeningens opfattelse bliver der imidlertid fortsat automatisk kopieret visse data fra lægernes journal til et datalager på lægens server, som lægen ikke har rådighed over og ikke kan slette, men som DAK-E kan tilgå, således at DAK-E kan indsamle og gendanne den ulovlige del af DAMD. 


Sagen angik for Højesteret alene, om Patientdataforeningen havde søgsmålskompetence til at få pådømt sine påstande om bl.a. sletning af de data på de praktiserende lægers servere, som ifølge foreningen uberettiget er tilgængelige for DAK-E, eller om sagen skulle afvises.  


Højesteret udtalte, at en person, der mener, at oplysninger om den pågældendes helbredsforhold i strid med sundhedslovgivningen og persondatalovgivningen er gjort tilgængelige for andre end dem, der lovligt kan behandle de pågældende oplysninger, som udgangspunkt har en retlig interesse i ved domstolene at få prøvet, om dette er tilfældet. Det samme gælder som udgangspunkt en læge, som mener, at den pågældendes journaloplysninger i strid med lovgivningen gøres tilgængelige for andre, uden at lægen kan forhindre det.  


Højesteret fandt derimod, at foreningen, som ikke selv var konkret og individuelt berørt af de spørgsmål, der ønskedes pådømt i sagen, ikke havde søgsmålskompetence til at føre sagen i eget navn, og at sagen derfor skulle afvises. 

 

Landsretten var nået til samme resultat.


 

 
File name:

-

File size:

-

Title:

-

Author:

-

Subject:

-

Keywords:

-

Creation Date:

-

Modification Date:

-

Creator:

-

PDF Producer:

-

PDF Version:

-

Page Count:

-

Page Size:

-

Fast Web View:

-

Preparing document for printing…
0%