Sagen angik den skattemæssige vurdering af et erstatningsbeløb på 205,1 mio. kr., som FGNT af 30.10.2012 ApS havde fået udbetalt som følge af et norsk selskabs misligholdelse af en aftale med FGNT af 30.10.2012 ApS om overdragelse af faste ejendomme i Danmark og Norge.
Højesteret fandt, at erstatningsbeløbet på 187.334.500 kr. skattemæssigt måtte sidestilles med en fortjeneste ved afståelse af fast ejendom og derfor som udgangspunkt skulle medregnes til den skattepligtige indkomst for FGNT af 30. oktober 2012 ApS, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1. Spørgsmålet var herefter, om den del af erstatningen, som angik ejendommene i Norge (84.213.754 kr.) var undtaget fra beskatning i Danmark.
Højesteret fandt, at Norge, som var kildelandet, måtte anses for at have frafaldet den ret til at beskatte erstatningen, som Norge har efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og at erstatningen vedrørende de norske ejendomme derfor ikke var undtaget fra beskatning efter selskabsskattelovens § 8, stk. 2, 1. pkt. Erstatningen var herefter skattepligtig i medfør af selskabsskattelovens § 8, stk. 2, 3. pkt., jf. ejendomsavancebeskatningsloven.
