T blev i 1997 idømt 12 års fængsel for et drab begået i 1996. I 2004 blev han prøveløsladt efter at have afsonet 2/3 af denne straf. T var nu fundet skyldig i drab, berigelseskriminalitet og brandstiftelse begået i 2015.
For Højesteret angik sagen strafudmålingen for de i 2015 begåede forhold, herunder navnlig betydningen af at T tidligere var straffet for drab.
Højesteret fandt, at straffen for drab i tilfælde af gentagelse som udgangspunkt må fastsættes til fængsel på livstid. I det foreliggende tilfælde var der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om fængsel på livstid, selv om det tidligere begåede drab lå en del tilbage i tiden. Højesteret bemærkede herved også, at det nu begåede drab var begået samtidig med berigelseskriminalitet og brandstiftelse med betydelige ødelæggelser til følge.
