A blev tilkendt sagsomkostninger, da han havde fået medhold i det spørgsmål, som måtte anses for tyngdepunktet i sagen
For Højesteret angik sagen fastsættelse af sagsomkostninger i et tilfælde, hvor hver af parterne havde fået delvist medhold.
For byretten og landsretten drejede sagen sig om erstatning og godtgørelse for svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab i anledning af en arbejdsulykke. Tvisten angik, om X havde handlet ansvarspådragende, om der var årsagssammenhæng mellem skaden og arbejdsulykken, og om der var andre årsager til manglende indtægt mv. i perioden efter ulykken, herunder som følge af at A overgik til folkepension. A nedlagde for byretten påstand om, at X skulle betale ca. 1.067.000 kr., og for landsretten påstand om betaling af ca. 701.000 kr. Ved landsrettens dom fik A medhold i, at X var erstatningsansvarlig, og han blev tilkendt ca. 191.000 kr.
Højesteret fandt, at tyngdepunktet i sagen måtte anses for at have ligget på spørgsmålet om, hvorvidt X var erstatningsansvarlig. A skulle derfor som udgangspunkt tilkendes sagsomkostninger i forhold til det vundne beløb. Der forelå ikke oplysninger om sådanne processkridt og ekstraomkostninger for Tryg som mandatar for X, som kunne føre til en fravigelse af dette udgangspunkt.
Højesteret tiltrådte på den baggrund, at Tryg som mandatar for X skulle betale sagsomkostninger for byret og landsret, og fandt ikke grundlag for at ændre de ved landsrettens dom tilkendte sagsomkostningsbeløb.
Højesteret kom således til samme resultat som landsretten.
