Parter
A
(advokat Bent Ramskov)mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)
Afsagt af højesteretsdommerne
Per Walsøe, Børge Dahl, Jytte Scharling, Vibeke Rønne og Hanne Schmidt
I tidligere instanser er afsagt dom af Byretten den 24. april 2008 og af Vestre Landsrets 1. afdeling den 24. oktober 2008.
Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.
Påstande
Appellanten, A, har gentaget sin påstand.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
Af et brev af 6. august 2007 fra Kommunen til kammeradvokaten fremgår følgende
"...
Bopælspligt - ...1
På given foranledning skal det herved bekræftes, at der har været bopælspligt i ovennævnte lejlighed siden 1/9-2003, efter at PV har været tilmeldt folkeregisteret i perioden fra den 1/2-2002 til den 1/9-2003.
..."
Højesterets begrundelse og resultat
En ejerlejlighed med bopælspligt har ikke karakter af en sommerhusejendom i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2's forstand. Fortjeneste ved salg af en sådan ejendom er derfor ikke fritaget for beskatning i medfør af denne bestemmelse. Sådan skattefrihed er imidlertid hjemlet i skattemyndighedernes praksis på betingelse af, at ejendommen er anskaffet med henblik på anvendelse til fritidsformål for ejeren eller dennes husstand og i hele ejertiden udelukkende er anvendt til fritidsformål for ejeren eller dennes husstand.
As ejerlejlighed var på salgstidspunktet underlagt bopælspligt. Fortjenesten ved salget er derfor ikke undtaget for beskatning i medfør af lovens § 8, stk. 2.
Lejligheden tjente i perioden fra den 1. februar 2002 til den 1. september 2003 som fast bopæl for hendes niece. Den har således ikke i hele As ejertid udelukkende været anvendt til fritidsformål for hende eller hendes husstand. Fortjenesten ved salget er derfor heller ikke undtaget for beskatning i medfør af den nævnte praksis.
Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.
T h i k e n d e s f o r r e t
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.