Højesterets dom af 10. september 2019 i sag BS-48104/2018-HJR

A tilkendt godtgørelse for en række uberettigede kropsvisitationer over en periode på 1½ år, hvor han var indlagt på en retspsykiatrisk afdeling

A, som i henhold til en straffedom var indlagt på Retspsykiatrisk Afsnit, Viborg, fra august 2013 til februar 2015, blev under indlæggelsen kropsvisiteret ca. 40 gange efter uovervågede besøg og uledsagede udgange. Afsnittets besøgsregler fremgik af en husorden, hvori det var anført, at patienterne kunne vælge mellem en halv times overvåget besøg uden efterfølgende kropsvisitation eller en times uovervåget besøg med efterfølgende
kropsvisitation.
 

Hovedspørgsmålet i sagen var, om A havde givet samtykke til visitationerne, og hvis ikke, om der havde været grundlag for at gennemføre visitationerne tvangsmæssigt.

Region Midtjylland havde anført, at A samtykkede til visitationerne, og at betingelserne i den dagældende psykiatrilov for at foretage visitationerne uden samtykke i øvrigt også var opfyldt. A havde bestridt, at han gav samtykke til at blive kropsvisiteret, og havde anført, at han, hvis Højesteret måtte finde, at der forelå et gyldigt samtykke, havde trukket et sådant samtykke tilbage, inden visitationerne blev gennemført. A havde også anført, at betingelserne i den dagældende psykiatrilov for at gennemføre visitationerne tvangsmæssigt ikke var opfyldt, og at visitationerne er sket i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. A påstod sig som følge af visitationerne tilkendt en godtgørelse.

Højesteret udtalte bl.a., at Retspsykiatrisk Afsnits husorden med tilhørende besøgsregler ikke kan udgøre det retlige grundlag for afdelingens beslutning om at gennemføre kropsvisitation af en patient. Kropsvisitation skal ske på grundlag af et frivilligt, informeret samtykke eller under iagttagelse af psykiatrilovens § 19 a. Efter bevisførelsen fastslog Højesteret, at A ikke på noget tidspunkt havde givet gyldigt samtykke til kropsvisitationerne. Højesteret udtalte videre, at visitationerne af A var sket i strid med den dagældende psykiatrilovs § 19 a. Herefter fastslog Højesteret, at kropsvisitationerne, som indebar fuldstændig afklædning, indtagelse af ydmygende stillinger og undersøgelse af intime steder af kroppen, og som fandt sted systematisk og mange gange gennem 1½ år, indebar en nedværdigende behandling af A i strid med Menneskerettighedskonventionen.

Højesteret pålagde herefter Region Midtjylland at betale en godtgørelse på 25.000 kr. til A.

Landsretten var nået til et andet resultat.