Disposition var ikke lagt klart frem for skattemyndighederne
A købte i december 1999 en aktiepost i D af E. I år 2000 videresolgte han aktierne til to schweiziske trusts.
A ønskede efterfølgende at omgøre dispositionen, således at E skattemæssigt ansås for at have solgt aktieposten direkte til hans personligt ejede selskab, C, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 37 C (nu skatteforvaltningslovens § 29). A gjorde gældende, at han havde lagt dispositionen klart frem for skattemyndighederne, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 37 C, stk. 1, nr. 3, idet han ikke havde ikke forsøgt at skjule dispositionen for skattemyndighederne. At han tidligere i selvangivelsen for 2000 og efterfølgende over for skattemyndighederne havde oplyst, at aktierne var erhvervet og videresolgt af selskabet og ikke af ham selv, skyldtes, at aktierne efter hans opfattelse ud fra en realitetsbetragtning reelt var erhvervet af C – der var oprettet med dette formål, havde lånt pengene hertil og havde videresolgt aktierne – og ikke af ham selv personligt.
Højesteret udtalte bl.a., at omgørelse efter bestemmelsens forarbejder som udgangspunkt må forudsætte, at den pågældende disposition fremgår eller kan udledes af de relevante selvangivelser. Det giver sig selv, at skatteyderen ikke må have forsøgt at skjule dispositionen for myndighederne. Efter bevisførelsen fandt Højesteret, at A havde forsøgt at skjule dispositionen, således at det var gjort vanskeligt for myndighederne uden dybtgående undersøgelse af regnskabsmaterialet at gennemskue forholdet, og det var derfor utvivlsomt sådan, at han ikke opfyldte kravet i skattestyrelseslovens § 37 C, stk. 1, nr. 3.
