SKATs afslag på tilladelse til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 var berettiget, idet alle betingelserne herfor ikke var opfyldt
Sagen angik, om der i skatteforvaltningslovens § 29’s forstand var sket en ”ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat”, om Invacare International Corporation havde godtgjort, at selskabets moderselskab, Invacare Corporation, oprindelig var kreditor for den nævnte fordring, som via Invacare International Corporation hævdedes overdraget til Invacare Holdings C.V., og om omgørelse af denne overdragelse i givet fald var mulig, samt om betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1-5, for at tillade omgørelse var opfyldt.
Højesterets flertal fandt, at skattemyndighederne ikke havde foretaget en ansættelse af indkomstskat over for Invacare International Corporation, og at selskabet derfor var afskåret fra at anmode om omgørelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 29. Højesteret fandt endvidere, at Invacare International Corporation havde godtgjort, at dispositionen med overdragelse af fordringen via Invacare International Corporation til Invacare Holdings C.V. havde fundet sted, men at det ikke civilretligt og faktisk var muligt at tilbageføre dispositionen, hvorfor denne betingelse for omgørelse ikke var opfyldt. Højesteret fandt endvidere, at betingelserne i § 29, stk. 1, nr. 3 og 4, ikke var opfyldt, fordi dispositionen ikke fra begyndelsen havde været lagt klart frem for skattemyndighederne, og fordi de privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskedes tillagt skattemæssig virkning, ikke fandtes at være enkle og overskuelige. Det var derfor berettiget, at SKAT afslog at give Invacare International Corporation tilladelse til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29.
Endelig fandt Højesteret, at et spørgsmål om foreneligheden med EU-retten ikke ville få betydning for afgørelsen af sagen, og der var derfor ikke behov for at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen.
