Højesterets dom af 04. juli 2005 i sag 181/2004

Print

SKM2005.301.HR

Relaterede love

Retsplejeloven
Statsskatteloven

Relaterede retsområder

Skatteret

Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt et stutteri i 1997 og 1998 udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed med den virkning, at skatteyderen var berettiget til at fratrække underskuddet ved driften af stutteriet.

Der forelå en syns- og skønserklæring om, at stutteriet var drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt. På trods af skønserklæringen fandt Højesteret i overensstemmelse med landsretten, at stutteriet ikke havde et sådant omfang, at det kunne anses for erhvervsmæssigt drevet. Den omstændighed, at driften i et senere indkomstår (2002) hovedsageligt på grund af salg af halvpart af en hest havde medført en samlet indtægt på kr. 105.000,-, der med fradrag af direkte udgifter havde resulteret i et overskud på kr. 36.000,-, kunne på baggrund af de foregående års tilfældige og usikre indtægter foranlediget af, at driften var baseret på kun en avlshoppe, ikke føre til et andet resultat.

Parter

A
(advokat Michael Juul Eriksen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Torben Melchior, Wendler Pedersen, Poul Sørensen, Per Sørensen og Per Walsøe.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 5. afdeling den 17. marts 2004.

Påstande

Appellanten, A, har påstået, at skatteansættelsen for indkomståret 1997 nedsættes med 11.636 kr., og at skatteansættelsen for indkomståret 1998 nedsættes med 27.829 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Sagens behandling

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at virksomheden i 1997 og 1998 ikke havde et sådant omfang, at den kunne anses for erhvervsmæssig.

Højesteret stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 20.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.